Studiejob: Kvalitets- og ESG-konsulent
Kan du arbejde med større datasæt og systematisere dokumenter og processer? Drømmer du om et studiejob, hvor du får lov til at arbejde med ESG og bæredygtighed for en virksomhed? Er du samtidig struktureret og proaktiv? Så er dette et unikt studiejob for dig.
Studiejobbet
I dette udviklende studiejob vil du skulle arbejde med forskellige områder hos virksomheden. I starten vil du skulle hjælpe med at strukturere en stor mængde af dokumenter og registreringer, samt opdatere referencer i adskillige excel-ark. Du skal derudover arbejde med virksomhedens ESG-procedurer. Du får mulighed for at være med til at skabe og udvikle processen for, hvordan virksomheden skal arbejde med ESG og formidle dette, både internt og eksternt.
Opgaver
Strukturere dokumenter og registreringer, samt opdatere referencer.
Tegne nye processor i Microsoft Visio, samt flytte allerede eksisterende processer
Være projektleder på processen for at undersøge hvad ESG indebærer
Indhente og samle ESG relaterede data
Virksomheden
I dette studiejob bliver du en del af en spændende produktionsvirksomhed, som er førende leverandør af formstøbte emner. Virksomheden har eksisteret i mere end 50 år og har i dag mere end 60 medarbejdere. Virksomheden befinder sig 20 minutters kørsel fra Odense C - du vil kvit og frit kunne benytte Cand's bil til studerende. Du vil komme til at have opstart sammen med en anden Cand-studerende, som vil gøre starten endnu federe for dig.