← Tilbage til oversigt

Nordjylland • Studiejob • BSc./MSc.

Job nummer

1286

Startdato

03/06/2024

Ansøgningsfrist

Hurtigst muligt

Timer/ugen

15

Studiejob: Datadrevet ESG- og Bæredygtighedskonsulent

Kan du godt lide at strukturere processer og have overblikket? Drømmer du om erfaring med projektledelse, og brænder du for ESG samt bæredygtighed? Så er dette studiejob lige noget for dig!

Studiejobbet

I dette spændende studiejob, kan du forvente dig en stilling, der løbende udvikler sig, samtidig med at du bliver klogere på fagområderne inden for ESG og bæredygtighed. Du bliver studiemedarbejder i en nyoprettet stilling, hvor du skal være med til at skabe opgaverne og undersøge mulighederne inden for førnævnte. Du skal strukturere processen for, hvordan virksomheden kan nå i mål med at blive mere bæredygtige, indsamle data fra leverandører og være tovholder på flere interne projekter. Rollen kræver derfor, at du er proaktiv, udadvendt og ikke er bange for at kaste dig ud i tingene.

Udover et tæt samarbejde med virksomhedsens to direktører, som vil bistå dig hele vejen, kommer du også til at samarbejde med virksomhedens kvalitetschef og øvrige afdelingsledere i forbindelse med indhentning af relevant data.

Virksomheden forventer ikke, at du er ekspert inden for ESG, men at du blot har en stor interesse inden for fagområdet, og at du har lyst til at opsøge viden og på sigt blive den interne ekspert.


Eksempler på arbejdsopgaver:

  • Skabe overblik og en beskrivelse af projektet - samt være tovholder på det

  • Sætte dig ind i ESG og lovgivningerne, som virksomheden er eller kan være påvirket af

  • Indhente data fra leverandører og samarbejdspartnere ifm. ESG-data og/eller CO2-aftryk

  • Udarbejdelse af CO2-regnskab - beregninger, analyse og behandling af data

  • Løbende præsentationer til ledelsesmøder

  • Projektleder for implementering af grønne tiltag

Virksomheden

I dette udviklende studiejob bliver du en del af en spændende virksomhed i Aalborg, som er en Aalborgs største virksomheder inden for entreprise-branchen. Virksomheden består af 280 ansatte, hvoraf omkring 100 holder til på hovedkontoret i Aalborg. Her kan du forvente dig et åbent og uformelt miljø, hvor der bliver taget hånd om hver enkelt medarbejder. Du kommer til at arbejde tæt med tre fra ledelsen, hvorfor der ikke er langt fra idé til handling.


Vi ser frem til at høre fra dig

Vil du høre mere om studiejobbet?

Mette Marie Støttrup • 40 37 39 52 • mette@cand.dk

Klar til at finde meget mere end et studiejob? Kom i gang på 10 minutter

Som en del af Cand Academy kommer du i betragtning til studiejobs blandt 95.000 danske virksomheder.
Opret Studieprofil