Guides

Find dine styrker med Cands kompetenceguide

Skrevet af Laura Asgeir Berg

Sådan identificerer du dine faglige og personlige kompetencer

Synes du også, det kan være liiidt svært at sætte ord på dine kompetencer, når du for eksempel skriver en jobansøgning? I Cands ultimative studiejobsguide finder du en kompetenceguide, der hjælper dig med at identificere dine kompetencer.

Du kan forstå kompetencer som evnen til at udføre bestemte handlinger. Det betyder, at dine kompetencer er evnen til at udfolde viden i praksis. Der findes både faglige og personlige kompetencer. Dine faglige kompetencer er for eksempel de kompetencer, du opnår gennem din uddannelse eller i dit studiejob. Dine personlige kompetencer relaterer sig til, hvordan du tackler og udfører opgaver i hverdagen og i samarbejde med andre.

Og hvorfor er det så vigtigt, du kan sætte ord på dine kompetencer?

Grundlaget for at finde et godt jobmatch med en virksomhed kræver, at du er bevidst om, hvad du kan tilbyde en arbejdsgiver og hvilke kompetencer, du ønsker at bruge i et studiejob. Det er derfor vigtigt, at du sætter ord på dine kompetencer, og hvordan du skaber værdi. Dine kompetencer fortæller noget om, hvilke arbejdsopgaver du kan løfte, og hvordan du handler i forskellige situationer – og det er dét, der gør dig til en værdifuld medarbejder.

Du finder kompetenceguiden i Cands ultimative studiejobsguide på side 20