Sådan undgår du en fejlansættelse (og så dyr kan den være)

Det kan lyde dyrt at betale mange tusinde kroner for at få rekrutteret en medarbejder. Men det er endnu dyrere at ansætte den forkerte medarbejder. Men hvad koster en fejlansættelse egentligt? Det ser vi lidt nærmere på her.

Vær’ sikker fra start

Når du ansætter, kan det være fristende at være hurtig til at ansætte den første og den bedste. I har travlt, og der er brug for nogle mandetimer. Men pas på, at du ikke hopper i fælden!

Har du først ansat en medarbejder, er der altid en oplæringsperiode, før at denne er fuldt funktionsdygtig. Det vil sige, at din nye medarbejder går i minus, eller i bedste fald i nul det første stykke tid. Dertil bruger I tid på at lære personen op – og der ryger mandetimer fra de forkerte områder. Det er der intet unormalt i.

Sådan sikrer du dig selv

Der er flere måder, hvorpå du kan sikre dig og din virksomhed på. Det er standard at skrive en prøveperiode ind på 3 måneder, hvor både virksomhed og medarbejder kan opsige samarbejdet med eksempelvis to ugers forvarsel.

Dertil er det ofte muligt at tage en medarbejder i praktik i en måned, hvor I begge kan se samarbejdet an. Føles det ikke rigtigt, er kemien ikke helt god, og lever samarbejdet ikke op til forventningerne, er det essentielt at melde klart ud fra start.

Derved kan I begge både spare tid og penge på den lange bane. En af de mest skudsikre metoder til at sikre dig gode medarbejdere til netop din virksomhed er ved at tage dem ind i en tidlig alder. Det kan eksempelvis være i form af studerende, der via et studiearbejde i din virksomhed kan lære kulturen og din arbejdspladsen bedre at kende, inden en eventuel fastansættelse efter endt studie.

At hive studerende ind i studietiden er også smart, da omkostningerne ved en eventuel fejlansættelse er markant mindre.

En fejlansættelse koster mange tusinde kroner

Hvad en fejlansættelse koster, afhænger naturligvis af mange ting. En tommelfingerregel er dog, at en fejlansættelse koster fra 75% til 150% af en årsløn. Penge, der ryger lige ud af firmaets pengetank. Hvis du tænker dig om, hvad ville et minus på 200.000-300.000 kroner betyde for din virksomheds bundlinje?

Fejlansættelser skyldes ofte, at virksomheden ikke har været bevidst nok om, hvilken type medarbejder, der skulle ansættes. Dette er også en af grundene til, at studentermedarbejdere er fordelagtige at tage ind i din virksomhed tidligt. Selv på en deltidskontrakt under studietiden får du rig mulighed for at se den studerende an og har derfor et meget bedre grundlag til at vurdere, om den studerende er den rigtige til en fastansættelse.

Dertil vil en studerende være billigere at få indvilget i dine arbejdsprocesser, da denne allerede kender til arbejdspladsen, de skrevne og de uskrevne regler. Det vil uden tvivl spare nogle oplæringstimer, at den studerende kender til fagudtryk, arbejdsmetoder og navnene på medarbejderne allerede fra første dag på fuldtid.

Fokuser mere på personen end kvalifikationerne

Alt for ofte ser vi, at der fokuseres mere på, hvor mange års erhvervserfaring personen har. Om de har den rette uddannelse og det pæneste CV. Problemet er blot, at dem med allermest erhvervserfaring kan være dem, der er blevet frasorteret andre steder – og som nu står ledige.

Fokuser i stedet mere på personen. Brænder vedkommende igennem? Har denne motivationen og lysten til at lære? Så er det her, du har din vinder.

Dernæst skal du være bevidst om, hvad du søger hjælp til, og hvordan disse opgaver kan løses. Hvis du ikke ved det, vil du have meget svært ved at sætte din nyansatte i gang.

Sådan finder du den rette

Lad mig være ærlig til at starte med. Det er ikke nemt at finde den rette medarbejder. Du finder ikke den rette medarbejder på en enkelt uge eller to. Det kan tage flere måneder. Men heldigvis er der flere muligheder for at gøre selve processen nemmere.

1. Sociale medier

Sociale medier kan ikke blot bruges til at annoncere for dine produkter og interagere med dine følgere. De er også utroligt effektive til at finde de rette medarbejdere. Via Facebooks annonceværktøj kan du specifikt målrette annoncer (læs: jobopslag) mod specifikke profiler. Eksempelvis efter lokation, uddannelse, alder mv. Derved kan du ramme profiler i dit nærområde med meget få midler.

2. Rekrutteringsbureau

Er du ikke en haj til annoncering på de sociale medier, er du heldigvis ikke helt fortabt. At bruge rekrutteringsbureauer bliver mere og mere normalt. I takt med at det er mere og mere normalt at skifte mellem jobs, er det attraktivt at bruge et rekrutteringsbureau.

Et rekrutteringsbureau kan koste en del penge – men sjældent mere end, hvad en fejlansættelse koster. Så det kan man gøre op med sig selv. Vil man betale 100.000 kroner for den rette profil eller +200.000 kroner for den forkerte?

3. Brug af konsulenter og freelancers

Har I travlt i en begrænset periode, eller er det måske kun specifikke projekter, der skal arbejdes ekstra på, er det også en mulighed at bruge konsulenter eller freelancers. Timeprisen er naturligvis højere end en normalt ansat – men her er friheden total. I bestemmer, hvor mange timer I vil bruge og skal hverken betale for sygdom, ferie, telefon eller andre faste udgifter til konsulenterne.

4. Tidsbestemte ansættelser

Sidst men ikke mindst er der mulighed for projektansættelser eller tidsbestemte ansættelser. Her skal du igen ud at rekruttere den rette, men ved at sætte en tidsramme på, kan du sikre dig, såfremt matchet ikke skulle være det rette. Og så er der jo altid mulighed for en forlængelse af kontrakten, hvis du har fået fat i en god og motiveret medarbejder.

Har du brug for hjælp til at ansætte den rette medarbejder? Så lad os tage en snak om, hvordan vi finder den rette medarbejder til dig. Den første kop kaffe er på husets regning.

Forfattere

Billede af Martin Lie - Co-Founder
Martin Lie - Co-Founder Master i Strategi, Organisation og Ledelse fra Aarhus og Copenhagen Business School