Big purple rounded triangle Medium blue rounded triangle Small red rounded triangle

FAQ

Ofte stillede spørgsmål

Uanset om du er studerende eller virksomhedsejer kan du sidde inde med en række spørgsmål i forbindelse med ansættelse og rekruttering.

Her på siden kan du få svar på nogle af de spørgsmål, vi ofte bliver stillet i Cand.

 

Fik du ikke svar på dit? Så kontakt os på 28 76 61 81 / udvikling@cand.dk

Send et spørgsmål!

Eller scroll ned og find svar på de mest stillede spørgsmål

Big red rounded triangle Medium purple rounded triangle Small blue rounded triangle

”Hvor meget arbejder en studerende?”

De fleste studerende arbejder 1-2 dage om ugen (10-15 timer) ved siden af deres studie. De har ofte mulighed for at arbejde i dagstimerne mellem kl. 08.00 – 18.00, da de ofte har skemafrie dage fra universitetet. Flere studerende vælger også at tage i praktik 37 timer om ugen i 4-5 måneder ved den virksomhed, som de har studiejob hos.

”Hvad koster det at have en studerende ansat?”

Baseret på data fra mere end 60 virksomheder, kan vi hos Cand sige, at det koster mellem 6.435 – 12.025 kr. pr. måned ekskl. moms, at have en studerende til at arbejde mellem 8 – 15 timer om ugen. Dette inkluderer alle omkostninger (studieløn, feriepenge 12,5%, atp, administration, forsikring, rekruttering og administration). Derfor ser mange virksomheder studerende som en fleksibel og værdifuld måde at få nye kompetencer ind i virksomheden på.

“Hvornår er studerende i praktik?”

De fleste uddannelser giver mulighed for praktik i en virksomhed 37 timer om ugen i 3-5 måneder (også kaldet projektorienteret forløb). Praktikforløbet er ofte ulønnet, men der er mulighed for at give en erkendtlighed på 3.000 kr. pr. mdr.. Praktikforløbet er typisk placeret i efteråret på de fleste business uddannelser på universitetet (mellem august og december).

“Hvordan ansætter jeg en studerende eller praktikant?”

Der er flere måder hvorpå, du kan rekruttere en studerende eller praktikant. Eksempelvis har alle uddannelsesinstitutioner en jobportal, hvor du kan dele dit jobopslag. Der findes også flere Facebook og LinkedIn grupper, som er gode til formålet. Hos Cand guider vi dig også gerne, så du får den helt rigtige studerende. Du er velkommen til at kontakte os på udvikling@cand.dk eller 28 76 61 81.

 

“Passer en akademiker ind i vores virksomhed?”

Nogle virksomheder frygter, at studerende udelukkende læser teoretisk tunge bøger, og at de kun er i stand til at arbejde strategisk. Dette er heldigvis ikke tilfældet. Studerende er i høj grad også eksekverende i deres arbejde. Det kan du blandt andet se i vores cases her: https://cand.dk/for-virksomheder/

”Har vi arbejdsopgaver til en studerende?”

Mange virksomheder tvivler på, om de har opgaver, som en studerende kan varetage, og hvilke opgaver en studerende kan løse. Mange bliver overrasket over, at studerende kan løse flere forskellige opgavetyper. Det kan eksempelvis være indenfor marketing, økonomi, kommunikation, logistik, jura og forretningsudvikling. Vi hjælper gerne med at definere opgaverne, som en studerende ville kunne varetage i din virksomhed. Du kan tage et kig på nogle eksempler på arbejdsopgaver til studerende her.

“Hvor meget transporttid er en studerende villig til at bruge på et studiejob?”

Vi oplever, at mange studerende er villige til at rejse mere end 60 min. fra deres uddannelsesinstitution, for at arbejde hos forskellige typer af virksomheder. Det vigtigste element er, at I som virksomhed tilbyder nogle relevante og udviklende opgaver. Dette vægter ekstremt højt hos de studerende – særligt de ambitiøse.

Sidder du tilbage med et spørgsmål?

Vi er klar til at hjælpe dig!






+45 28 76 61 81