Mathias Bjerremand

Navn: Mathias Bjerremand
Alder: 26 år gammel
Uddannelse: Cand.merc i International Economic Consulting, sommer 2018
Job gennem Cand: Roesgaard Consulting
Job efter studiet: Commercial Management Graudate hos Salling Group

Han beskriver arbejdet i en SMV således: 

At være ansat i en mindre virksomhed gjorde, at jeg blev tildelt et større ansvar og derved fik mulighed for at præge, hvordan en given opgave skulle løses. Det har givet mig nogle erfaringer, jeg kan bruge her hos Salling Group.

Hvad har din rolle hos Cand givet dig i forhold til, hvor du er i dag?

Cand har først og fremmest udvidet mit netværk på tværs af studieretninger og årgange. Generelt har det været meget lærerigt at deltage i workshops i Cand Academy, men jeg vil fremhæve ‘Problem Solving Behavior’ med Hildebrandt&Brandi, der gav en indsigt i, hvordan man kan løse komplekse problemstillinger.

Har du, på baggrund af dine erfaringer, et par gode råd til vores nuværende konsulenter?

Jeg vil råde dem til at være proaktive og selv opsøge opgaver de finder interessante. Derudover er det fornuftigt at være kritisk, og udfordre eksisterende processer. Og så skal man huske at være nysgerrig.

 

Hvor arbejder du nu, og hvad er din titel, ansvarsområder og vigtigste opgaver?

Jeg har siden starten af september været ansat i Salling Group som Commercial Management Graduate. Min første rotation er i Grocery indkøb, hvor jeg varetager en bred vifte af opgaver, der er med til at lære mig, hvad det vil sige at være indkøber; alt fra rutinemæssig rapportering og driftsmæssige ad hoc opgaver til leverandørmøder med test af nye varianter og gennemgående analyser forud for ændringer i sortimenter. Opgaverne varierer og man har hands-on fra start.

Vi har en vision om, at Cand ikke alene er et studiejob men også vejen til drømmejobbet for vores studerende. Relevante og ansvarfulde opgaver hos virksomheden, opkvalificerende workshops og certificeringer og værdifulde partnerskaber med erhvervslivet er, i vores øjne, essentielle dele af vejen til drømmejobbet. Vil du også være en del af Cand og potentielt ende i drømmejobbet og Cand-alumne netværket? Så opret din Cand-profil eller læs mere om vores udviklende studiejobs.

Ledige studejobs

Opret Cand-profil