Direktionsassistent for ledelse

Har du en stærk strategisk forståelse? Kan du omsætte idé til handling, og siger du aldrig nej til en udfordring? Så er det dig, vi leder efter til denne multifunktionelle stilling som Direktionsassistent. 

Timer/ugen
15
Lokation
Midtjylland
Startdato
31. jan
Udd.niveau
BSc./MSc.

Område Nord hos Aarhus Kommune består af 14 teams, som dækker over Plejehjem, Hjemmeplejen, Administration & Service samt Smilets Mad. Denne opgave skal udføres for Direktionen i Område Nord, som består af den øverste chef og to viceområdechefer. Du bliver bindeleddet mellem Direktionen og den øvrige organisation, hvor opgaven primært bliver at drive den interne kommunikation og skabe fundament for en styrket employer branding.

Du kommer til at have fokus på

At bistå direktionen i dagligdagen
At drive og udvikle den interne kommunikation via et nyt intranet – Colibo
At formidle gode historier via nyhedsbrev (eller et andet format)
At udføre kvalitative undersøgelser af adfærd, holdninger og forståelser
At udarbejde opgave-årshjul for at sikre overblik og en god eksekvering af diverse opgaver
At være behjælpelig ift. at implementere en ny hjemmeside - i samarbejde med IT-Konsulenter
At være det kreative indspark som ser nye muligheder
At understøtte HR-initiativer som styrker stoltheden og arbejdsglæden blandt medarbejderne

Stillingen er fastlagt til omkring 15 timer pr. uge. Derudover vil du blive en del af et større team bestående af 3-4 studerende, som skal hjælpe Område Nord med forskellige opgaver.

Din Profil

Du har gåpåmod og et stort drive. Du formår at sætte initiativer i gang og herefter fuldføre dem. Du er ikke en person, som venter på, at opgaven kommer til dig - du opsøger opgaven.

Du har en naturlig interesse for intern kommunikation/ HR
Du brænder for at gøre en forskel
Du er selvkørende, har et drive samt viljen til at lykkes
Du er en teamplayer
Du er innovativ og god til at se nye muligheder
Du har flair for hjemmesideopsætning i CMS-systemet Umbraco (eller lysten til at lære det).
Du har en grafisk sans og kan godt lide lækkert materiale

Stillingstype #105 Direktionsassistent for ledelse
Jobtype Studiejob
Kontakt Du er altid velkommen til at kontakte Martin Lie med spørgsmål på 30 70 21 89

Din Cand Career

Som ansat hos Cand bliver du tilknyttet som konsulent i en spændende og udviklende virksomhed. Derudover bliver du en del af vores attraktive Business Academy. Her starter vi med at give dig et stærkt fundament i form af vores Onboarding forløb, hvor du trin for trin tillærer dig grundelementerne i værdifuldt arbejde.

Vi sikrer samtidig, at du bliver klogere på dig selv, og hvad du kan tilbyde erhvervslivet gennem udviklende workshops samt løbende sparring og refleksion fra Cand-miljøet. Målet er, at du udvikler dig på alle dine ønskede områder. Samtidigt bliver du en del af vores udviklingsmiljø, hvor vi og vores samarbejdspartnere giver dig værktøjerne, som virksomheder vil værdsætte resten af din karriere.