Initiativrig og handlekraftig marketingstuderende

Interesserer du dig for hele marketing- og kommunikationsprocessen i en virksomhed; fra det strategiske til det operationelle niveau? Kunne du tænke dig at være drivkraften bag kommunikationen og markedsføringen af en mindre industrivirksomhed med et internationalt mindset? Så er det måske dig, vi søger til dette studiejob!

Timer/ugen
15
Lokation
Midtjylland
Startdato
Hurtigst muligt
Udd.niveau
BSc./MSc.

Studiejobbet

I dette studiejob skal du være initiativtager og drivkraften bag de marketingtiltag, som du bliver enig med virksomhedens ledelse omkring. Derudover skal du agere projektkoordinator ifm. store events og messer. Virksomheden er meget specialiseret og deltager derfor relativt ofte på messer og afholder selv events, som skal koordineres. Du kommer til at arbejde med meget stærke fagspecialister inden for deres fagtekniske område, hvorfor dine perspektiver og forståelse for marketing og kommunikation er yderst vigtige. Dette betyder, at du har stor indflydelse på alt kommunikation og marketing, og dermed har du selv meget medbestemmende over, hvordan dit arbejde skal se ud.

Dine ansvarsområder

Udarbejde marketing- og kommunikationsmateriale og få det eksponeret til den rette målgruppe via grundige markedsanalyser

 

Agere projektkoordinator ifm. messer, events og lignende

 

Gøre virksomheden mere synlig på de sociale medier med værdibaseret indhold

 

Producere business cases for virksomhedens eksisterende kunder

 

Udarbejde kunderundersøgelser og indsamle ny viden, som kan bruges i markedsføringen

 

Bistå i det strategiske arbejde ved at identificere virksomhedens USP'er og være med til fremstille disse

 

Vedligeholdelse af hjemmesiden og bidrage med nyt indhold, som kan være med til at forme virksomhedens identitet

Dine faglige og personlige kvalifikationer

I en lille virksomhed, hvor du er drivkraften og initiativtageren på ideerne, er det vigtigt, at du er meget selvledende, proaktiv og handlekraftig. Du skal kunne komme med dine ideer og være i stand til at føre dem ud i livet. Derudover forventer vi, at du:

Evner at omsætte ny viden til konkrete markedsføringstiltag og udviklingsmuligheder

 

Har en naturlig sult for at lege og eksperimentere med, hvordan man får budskabet til at ramme målgruppen

Virksomheden

Du bliver en del af en mindre industrivirksomhed, som opererer på mange markeder i hele verden. De er ca. 15 medarbejdere på kontoret, som ligger i Hinnerup - ca. 30 minutter fra Aarhus H. Virksomheden er specialist i avanceret overfladebehandling og råder over de dygtigste fagspecialister, der giver en løsningsorienteret rådgivning til deres kunder.

Ønsker du at søge stillingen, skal du igennem vores rekrutteringsflow, som du finder til højre på denne side. Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Thomas Striboll på 60 17 86 80 / thomas@cand.dk

Du kan også se flere jobs her

Stillingstype #253 Initiativrig og handlekraftig marketingsstuderende
Ansøgningsfrist
Hurtigst muligt
Jobtype Studiejob
Kontakt Du er altid velkommen til at kontakte Thomas Striboll på 60 17 86 80

Din Cand Career

Som ansat hos Cand bliver du tilknyttet som konsulent i en spændende og udviklende virksomhed. Derudover bliver du en del af vores attraktive Business Academy. Her starter vi med at give dig et stærkt fundament i form af vores Onboarding forløb, hvor du trin for trin tillærer dig grundelementerne i værdifuldt arbejde.

Vi sikrer samtidig, at du bliver klogere på dig selv, og hvad du kan tilbyde erhvervslivet gennem udviklende workshops samt løbende sparring og refleksion fra Cand-miljøet. Målet er, at du udvikler dig på alle dine ønskede områder. Samtidigt bliver du en del af vores udviklingsmiljø, hvor vi og vores samarbejdspartnere giver dig værktøjerne, som virksomheder vil værdsætte resten af din karriere.