← Tilbage til oversigt

Midtjylland • Studiejob • BSc./MSc.

Job nummer

608

Startdato

16/06/2021

Ansøgningsfrist

Hurtigst muligt

Timer/ugen

12.5

Studiejob: PA & Økonomiassistent

Søger du et relevant studiejob indenfor økonomi i eller omkring Horsens? Kunne du tænke dig at være PA? Og kan du selv sparke bolden i mål? Så er det dig, vi leder efter til dette spændende studiejob i Horsens!

Studiejobbet

I dette studiejob skal du agere PA for virksomhedens direktør. Du vil derfor blive involveret i en række forskellige arbejdsopgaver. Først og fremmest skal du arbejde med økonomi i virksomheden, hvor du gennem dine faglige kompetencer håndterer og udvikler dette område. Herudover får du andre opgaver som overordnet strukturering, udarbejdelse af medarbejderhåndbog, kontrakter mv.

Dine arbejdsopgaver:

  • Assistere i udviklingen af virksomhedens økonomiske del gennem automatisering af eksempelvis månedsopgørelser

  • Automatisering og visualisering af data

  • På sigt arbejde med PowerBI - herunder modellering & visualisering af data

  • Diverse opgaver for direktøren

  • Oprydning og strukturering i digitale arkiver

  • Udarbejdelse af medarbejderhåndbog

  • Kontraktopfølgning - løbende håndtering og opfølgning på at kontakter er korrekte

  • Ad hoc-arbejde - stort som småt der skal løses

Dine faglige og personlige kvalifikationer

Du bliver en del af en kreativ organisation. Der findes andre medarbejdere til økonomi og du skal indgå i et samarbejde, hvor du samtidig kan tage ansvaret. Du skal have lyst til at udvikle den måde virksomheden håndterer økonomi og tal på. Som PA skal du være i stand til at gribe de bolde, der bliver kastet i luften af direktøren, hvilket betyder, at du som person skal være meget struktureret. Det er ligeledes vigtigt, at du tør udfordre status quo og kan sige din mening i sparring med direktøren.

Om dig:

  • Du er skarp til økonomi - og gerne en excelhaj

  • Du har et analytisk mindset

  • Du er opsøgende, proaktiv og tør sige din mening

  • Du er struktureret og kan prioritere de bolde, som bliver kastet op i luften samt følge dem til dørs

  • Du får eksekveret på din arbejdsopgaver

Virksomheden

Du bliver i studiejobbet en del af en spændende virksomhed beliggende helt centralt i Horsens med 45 personer på kontoret samt en afdeling på 15 medarbejdere i København. Du bliver en del af en arkitektrådgivende virksomhed med et fladt hierarki i et kreativt miljø, hvor der uddeles meget ansvar. Der er frokostordning, hvor du vil kunne spise med dine kollegaer. I dagligdagen som studiemedhjælper kommer du til at arbejde tæt sammen med virksomhedens direktør, hvorfor der ikke vil være langt fra idé til handling.


Vi ser frem til at høre fra dig

Vil du høre mere om studiejobbet?

Thomas Striboll • 60 17 86 80 • thomas@cand.dk

Klar til at finde meget mere end et studiejob? Kom i gang på 10 minutter

Som en del af Cand Academy kommer du i betragtning til studiejobs blandt 95.000 danske virksomheder.
Opret Studieprofil