Inspirerende Content Creator

Vil du med på en iværksætterrejse? Tror du på, at Micro-Influencer Marketing har et kæmpe potentiale i hele verden? Vil du være med til at opbygge et internationalt brand? Og kan du skrive i en inspirerende tone-of-voice målrettet kreative markedsføringsfolk?

Timer/ugen
7.5
Lokation
Midtjylland
Startdato
01. feb
Udd.niveau
BSc./Msc.

Om virksomheden

MINFLU er en ny virksomhed, som arbejder med Micro-Influencer Marketing. MINFLU samler et netværk af Micro-Influencers og giver kendte brands og reklamebureauer adgang til dette netværk. MARS er bl.a. en af virksomhederne, som tester dette i lanceringen af et nyt produkt. Et mål for kampagnen er at få 50-100 Micro-Influencers med 1.000-10.000 følgere på instagram til at tale om det nye produkt.

MINFLU vil være reklamebureauernes og marketingsafdelingernes legekamerat. MINFLU vil være virksomheden, som de henvender sig til, når de skal bruge et kreativt og anderledes input i deres medieplan.

MINFLU er startet af en succesfuld iværksætter, som har solgt flere virksomheder. Ideologien er at bygge en organisation, som er drevet online. Det betyder, at hele verden er din arbejdsplads, og du vil ikke være tilknyttet et fast kontor. Der bliver massere anledninger til at mødes med teamet i uformelle settings til frokost, fester og andre sociale events.

 

Din rolle

Hos MINFLU skal du være den inspirerende Content Creator. Du bliver ansvarlig for at skabe et brand og producere fed content, der får kendte brands og reklamebureauer til at vælge MINFLU som en af deres markedsføringskanaler, når de planlægger store kampagner. Dit fokus bliver i høj grad at brede budskabet omkring Micro-Influencer Marketing.

MINFLU vil gerne kommunikere i en start-up tone-of-voice med en kant, som inspirerer målgruppen. Eksempler på virksomheder med kant i kommunikationen er Trello og Mailchimp. Målgruppen hos MINFLU er kreative folk, og de skal tænke "hvad kan vi lige gøre af sjove ting med denne kampagne?" - og så skal de tænke MINFLU og micro-influencer marketing.

Eksempler på opgaver

Blog (slå et slag for micro-influencer marketing)
Producere den fedeste guide til, hvordan du får succes med micro-influencer marketing
Producere en masse B2B content i alverdens afskygninger
Interviewe kunder og udarbejde cases, som inspirerer andre til at bruge Micro-Influencer Marketing
...Og en masse andre initiativer, som du selv er med til at forme

Stillingen kræver 7,5 time i ugen. Dette forventes at blive til flere timer. Arbejdet kan passes ind i din kalender, og du kan arbejde fra hele verden.

Din profil

Du er sindssyg skarp til at skrive i en tone-of-voice, som rammer målgruppen - både på dansk og engelsk. Desuden er du utrolig god til at arbejde selvstændigt.

MINFLU leder efter en person, som tager ejerskab og driver opgaverne, og du skal have en naturlig interesse for markedsføring. Når du ser noget sjovt, skal du være personen, som noterer og bruger det, når du møder ind på arbejde - du kan nemlig ikke lade være!

Kort om din profil

Du er god til at producere (du trykker send, når arbejdet opfylder formålet - du bliver ikke ved med at nørde rundt i detaljerne)
Du får ting til at ske - du eksekverer
Du har en generel forståelse markedsføring og markedsføringskanaler
Du har flair for grafik, video og billeder (det forventes ikke, at du er ekspert)
Du synes, at det lyder som det fedeste job i verden og tænder på, at det du producerer bliver brugt.

Vil du høre mere om stillingen? Så ansøg vores Business Academy - helt uforpligtende. Så kalder vi dig ind til en hyggelig snak, hvor vi gerne vil lære dig bedre at kende.

 

Stillingstype #93 Inspirerende Content Creator
Jobtype Studiejob
Kontakt Du er altid velkommen til at kontakte Martin Lie med spørgsmål på 30 70 21 89

Din Cand Career

Som ansat hos Cand bliver du tilknyttet som konsulent i en spændende og udviklende virksomhed. Derudover bliver du en del af vores attraktive Business Academy. Her starter vi med at give dig et stærkt fundament i form af vores Onboarding forløb, hvor du trin for trin tillærer dig grundelementerne i værdifuldt arbejde.

Vi sikrer samtidig, at du bliver klogere på dig selv, og hvad du kan tilbyde erhvervslivet gennem udviklende workshops samt løbende sparring og refleksion fra Cand-miljøet. Målet er, at du udvikler dig på alle dine ønskede områder. Samtidigt bliver du en del af vores udviklingsmiljø, hvor vi og vores samarbejdspartnere giver dig værktøjerne, som virksomheder vil værdsætte resten af din karriere.