Social Media & Content Creator i Start-up!

Kan du skabe intelligent, kreativ og målbar kommunikation? Har du kompetencerne og motivationen til at bidrage til væksten i et voksende start-up i Aarhus C? Kan du tage ansvar for alle kommunikationsopgaverne? 

Timer/ugen
7.5
Lokation
Midtjylland
Startdato
15. feb
Udd.niveau
BSc./Msc.

Din rolle

We Are Humans leder efter en ny stærk kommunikationsprofil, som kan skabe struktur i kommunikationen samt gribe mulighederne, der løbende opstår. Din første prioritet er content til Sociale Medier, dertil kommer en række andre interessante kommunikationsopgaver.

Eksempler på opgaver, som du får ansvaret får 

Facebook, Instagram & LinkedIn

Nyhedsmails og opsætning af smarte mail flows

Leadmagnets - guides til målgruppen

Udarbejdelse af artikler, blogindlæg og anden vidensdeling

... Plus kreative inputs til markedsføringen, som du selv kommer op med løbende

En ekstraopgave vil være koordinering og forberedelse af video content. Her skal du hjælpe founderen Martin med at bringe sin viden omkring Facebook marketing i spil og dele den gennem relevante kanaler.

Arbejdstiden starter med 7,5 time om ugen på kontoret i Aarhus C. Arbejdstiderne er fleksible.

Din profil

Du har en naturlig interesse for sociale medier og kommunikation gennem online kanaler! Dertil er det vigtigt, at du ønsker, at forstå virksomhedens kerneprodukt (Facebook annoncering) for at kunne kommunikkere det bedst muligt.

Kort om dig  

Du har en strategisk og analytisk tilgang til kommunikation. Det vil sige, at du løbende konverterer din viden til nye ideer og løsninger

Du er ikke bange for at prøve ting af

Du er innovativ

Du er selvstændig!

Du kan skabe en tone-of-voice i kommunikationen

Du kan strukturere og drive kommunikationsopgaverne

Det er et plus, hvis du har grafiske kompetencer til at give dit content et pift, så det fremstår lækkert.

Virksomheden - We Are Humans

We Are Humans er et Aarhusiansk Facebook Bureau, der skaber målbare resultater på Facebook for deres kunder. Virksomhedens founder Martin Sønderbæk er Facebook Marketing ekspert og har en unik viden og konkurrencefordel fra sine to år som ad specialist hos Facebook i Barcelona.

Du kommer med på en rejse med et hårdarbejdende lille team bestående af 3 medarbejdere. Der er vækst og massere tiltag at tage fat på. Teamet har brug for flere gode hjerner, som kan hjælpe med at vokse forretningen på en intelligent måde.

Stillingstype #99 Social Media & Content Creator i Start-up!
Jobtype Studiejob
Kontakt Du er altid velkommen til at kontakte Martin Lie med spørgsmål på 30 70 21 89

Din Cand Career

Som ansat hos Cand bliver du tilknyttet som konsulent i en spændende og udviklende virksomhed. Derudover bliver du en del af vores attraktive Business Academy. Her starter vi med at give dig et stærkt fundament i form af vores Onboarding forløb, hvor du trin for trin tillærer dig grundelementerne i værdifuldt arbejde.

Vi sikrer samtidig, at du bliver klogere på dig selv, og hvad du kan tilbyde erhvervslivet gennem udviklende workshops samt løbende sparring og refleksion fra Cand-miljøet. Målet er, at du udvikler dig på alle dine ønskede områder. Samtidigt bliver du en del af vores udviklingsmiljø, hvor vi og vores samarbejdspartnere giver dig værktøjerne, som virksomheder vil værdsætte resten af din karriere.