Juniorkonsulent til international QHSE-afdeling

Brænder du for at arbejde med IT-systemer, procesbeskrivelser, databehandling og rapportering? Har du samtidig lyst til at blive del af en international QHSE-afdeling? Og er du lærenem og analytisk? Så er det dig, vi leder efter til dette udviklende studiejob i Aarhus!

Timer/ugen
15
Lokation
Midtjylland
Startdato
02. sep
Udd.niveau
BSc./MSc.

Studiejobbet

I dette studiejob bliver du en del af en international virksomheds QHSE-afdeling. Afdelingen bidrager med det som kunden og virksomheden ønsker i forhold til "Quality, Health & Safety and Environment". Virksomheden har derfor lavet en række procesbeskrivelser, politikker samt procedurer, som beskriver hvordan virksomhedens ansatte skal arbejde internt og eksternt i forhold til at opnå den højest mulige kvalitet. For at kunne analysere, om det er de rigtige processer og beskrivelser, som virksomheden har, laver de interne audit, udsender månedlige surveys, udarbejder kvartals QHSE-rapporter og laver årligt Management Review.

Generelt vil du i dette studiejob blive involveret i en række forskellige arbejdsopgaver, og det er derfor vigtigt, at du som person er fleksibel og besidder en bred interesse for IT-systemer, procesbeskrivelser, databehandling og rapportering. Du vil også skulle arbejde med KPI-opfølgning, udføre analyser samt udarbejde statistikker. Studiejobbet vil derfor give dig et dybdegående indblik i flere forskellige processer inden for "Quality, Health & Safety and Environment" i en stor international virksomhed.

Dine arbejdsopgaver

  • Udarbejde QHSE-rapporter
    • Udtrække data, lave statistikker på aftalte KPI'er, analysere data og præsentere resultaterne
  • KPI-opfølgning
  • Dataudtræk, analyse og rapportering på indsamlede surveys
  • Følge og sikre indrapporteringer i "Incident Rapporterings Systemet" samt overvåge og sikre gennemførelse (afslutning) af indrapporteringerne
  • Hjælpe med at optimere og kortlægge interne processer
  • Dokumentstyring
  • Blive en af superbrugerne på virksomhedens IPW-system og blive i stand til at opdatere dokumenter
  • Være med til at udvikle og vedligeholde virksomhedens interne system
  • Ad hoc-opgaver – stort som småt der løbende skal løses

Dine faglige og personlige kvalifikationer

Virksomheden leder efter en dygtig og arbejdsom studerende, som har lyst til at blive del af deres QHSE-afdeling. Fagligt er det vigtigt, at du besidder en solid forretningsforståelse og har du har et analytisk mindset. Du skal også evne at gå i dybden med virksomhedens data og besidde kompetencer inden for analyse og rapportering af det. Ligeledes skal du have stærke IT-kompetencer, så du hurtigt kan blive selvkørende i virksomhedens IT-system. Som person skal du være lærenem, struktureret og du skal være dygtig til engelsk.

Om dig:

  • Du har et analytisk mindset og evner kritisk at analysere og præsentere data
  • Du besidder solide IT-færdigheder, så du hurtigt kan sætte dig ind i virksomhedens systemer
  • Du har kendskab til procesarbejde, risk assessments samt audit
  • Du besidder en solid forretningsforståelse
  • Du er systematisk og detaljeorienteret
  • Du behersker engelsk på et højt niveau
  • Du er som person hjælpsom, struktureret og initiativrig
  • Du har ordenssans og får eksekveret på dine arbejdsopgaver
  • Du er lærenem og arbejder godt selvstændigt

Virksomheden

Du bliver en del af en spændende international virksomhed, som har 29 kontorer fordelt på 21 lande. Din arbejdsplads bliver på Aarhus Havn, hvor du vil blive en del af hovedkontoret, hvor der i dag sidder omkring 30 medarbejdere. Virksomheden specialiserer sig i projektspedition og fragt. I dagligdagen kommer du til at arbejde tæt sammen med virksomhedens General Manager og Head of QHSE, hvilket betyder, at der vil være adgang til sparring, og samtidig vil der ikke være langt fra idé til handling.

Ønsker du at søge stillingen, skal du igennem vores rekrutteringsflow, som du finder til højre på denne side. Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Thomas Striboll på 60 17 86 80 / thomas@cand.dk

Du kan også se flere jobs her

Stillingstype #275 Juniorkonsulent til international QHSE-afdeling
Ansøgningsfrist 23. August, 2019
Jobtype Studiejob
Kontakt Du er altid velkommen til at kontakte Thomas Striboll på 60 17 86 80

Din Cand Career

Som ansat hos Cand bliver du tilknyttet som konsulent i en spændende og udviklende virksomhed. Derudover bliver du en del af vores attraktive Business Academy. Her starter vi med at give dig et stærkt fundament i form af vores Onboarding forløb, hvor du trin for trin tillærer dig grundelementerne i værdifuldt arbejde.

Vi sikrer samtidig, at du bliver klogere på dig selv, og hvad du kan tilbyde erhvervslivet gennem udviklende workshops samt løbende sparring og refleksion fra Cand-miljøet. Målet er, at du udvikler dig på alle dine ønskede områder. Samtidigt bliver du en del af vores udviklingsmiljø, hvor vi og vores samarbejdspartnere giver dig værktøjerne, som virksomheder vil værdsætte resten af din karriere.