Studiejob: Analytiker til support af strategiprojekter og ledelsesrapportering

Søger du et studiejob, hvor du bliver en del af international organisation, og hvor du kommer til at arbejde med strategiske projekter og performance-rapportering til ledelsen? Besidder du desuden et analytisk mindset og evner du at omsætte databehandling- og analyse i excel til fængende præsentationer i fx Power Point? Så er det dig, vi leder efter til dette spændende studiejob i midtjylland.

Timer/ugen
15
Lokation
Midtjylland
Startdato
Hurtigst muligt
Udd.niveau
MSc.

Studiejobbet

I dette studiejob bliver du en del af Group Finance afdelingen i en Nordeuropæisk koncern. Du vil supportere både med aflæggelse af månedlig performance-rapportering til virksomhedens ledelse, såvel som support til udarbejdelse af analyser og præsentationer, som en del af strategiske projekter i finansorganisationen. Du får en ansvarsfuld rolle og en hverdag fyldt med udfordrende opgaver.

Eksempler på arbejdsopgaver

  • Support til månedsrapportering og controlling på gruppens regnskab
  • Opfølgning og rapportering på performance KPI’er
  • Procesdokumentation til effektivisering af processer i finansorganisationen
  • Databehandling- og analyse i Excel
  • Udarbejde præsentationer i Power Point til afrapportering af performance og beslutningsstøtte, samt strategiske projekter
  • Udarbejde finansielle datamodeller i Excel til eksempelvis business cases
  • Videreudvikle værktøjer til visualisering af data og performance i PowerBI

Dine faglige og personlige kvalifikationer

Vi leder efter en ambitiøs studentermedhjælper, som besidder stærke faglige kompetencer inden for finance & accounting med naturligvis interesse for tal og forretningsudvikling. Du skal derfor være analytisk i dit mindset og besidde stærke kompetencer indenfor Excel- og Power Point. Fokus på hvordan digitale løsninger skaber udvikling, er bestemt også et plus i denne studiestilling.

Som person skal du være motiveret af at arbejde med forandringer, samt at arbejde problemløsnings- og detaljeorienteret. Du er effektiv, analytisk og kan arbejde selvstændigt og koncentreret med dine opgaver. Du er hurtig til at sætte dig ind i komplekse problemstillinger, arbejder struktureret og kan videreformidle løsninger på en forståelig måde. Dertil kommer, at du ikke er bange for at sætte nye projekter i gang og være drivkraften, når opgaverne skal eksekveres. Du motiveres således af ansvar og siger ikke nej til en udfordring. Dette er blandt de vigtigste personlige egenskaber, når du skal lykkedes i en alsidig dagligdag, hvor opgaver og udfordringer kan variere.

Virksomheden

Du bliver som studentermedhjælper en del af en spændende Nordeuropæisk virksomhed, der specialiserer sig i udvikling, produktion, rådgivning og salg af døre og vinduer. Virksomheden er opdelt i en række selvstændige brands, som til sammen udgør mere en 4.000 medarbejdere. Din arbejdsplads vil være på hovedkontoret i Horsens, hvor du i dagligdagen bliver en del af Group Finance afdelingen, som leder virksomhedens samlede finansfunktion med ansvar for regnskabsaflæggelse, beslutningsunderstøttende sparring til forretning og ledelse i strategiske beslutninger.

Ønsker du at søge studiejobbet, skal du igennem vores rekrutteringsflow, som du finder til højre på denne side. Hvis du vil høre mere om studiejobbet, er du velkommen til at kontakte Caroline Lykkegaard på 31 50 30 83 / caroline@cand.dk

Du kan også se flere jobs her

Søger du studiejob, men er usikker på hvilke stillinger du kan besidde? Så se eksempler fra vores cases.

SE CASES HER

Stillingstype #429 Analytiker til support af strategiprojekter & ledelsesrapportering
Ansøgningsfrist Hurtigst muligt
Jobtype Studiejob
Kontakt Du er altid velkommen til at kontakte Caroline Lykkegaard på 31 50 30 83

Din Cand Career

Som ansat hos Cand bliver du tilknyttet som konsulent i en spændende og udviklende virksomhed. Derudover bliver du en del af vores attraktive Business Academy. Her starter vi med at give dig et stærkt fundament i form af vores Onboarding forløb, hvor du trin for trin tillærer dig grundelementerne i værdifuldt arbejde.

Vi sikrer samtidig, at du bliver klogere på dig selv, og hvad du kan tilbyde erhvervslivet gennem udviklende workshops samt løbende sparring og refleksion fra Cand-miljøet. Målet er, at du udvikler dig på alle dine ønskede områder. Samtidigt bliver du en del af vores udviklingsmiljø, hvor vi og vores samarbejdspartnere giver dig værktøjerne, som virksomheder vil værdsætte resten af din karriere.