B2B marketing & kommunikation

Brænder du for at arbejde med marketing på tværs af kanaler? Kan du formidle skarpe budskaber og tekster? Er du idérig og selvkørende? Kan du samtidigt gribe de bolde, som bliver kastet op og skabe struktur? Så er det dig, vi leder efter til dette studiejob i Aalborg!

Timer/ugen
12.5
Lokation
Nordjylland
Startdato
Hurtigst muligt
Udd.niveau
BSc./MSc.

Studiejobbet

I dette studiejob skal du hjælpe en vækstende produktionsvirksomhed med at modernisere og strukturere marketingsindsatsen. Dit fokus er på B2B marketing. Du bliver eksekverende på en række opgaver og koordinerende på andre opgaver med samarbejdspartnere.

Dine ansvarsområder

  • Samarbejde med et marketing bureau omkring udarbejdelsen af en ny brand identity
  • Skabe inspirerende content (indsamle og skrive kundehistorier, cases, nyheder mm.)
  • Løbende opdatering og opsætning af website
  • Optimere brugen af sociale medier (social selling, B2B marketing mm.)
  • Forberedelse af materiale til messer.
  • Kalender- og kampagnestyring for marketingtiltag
  • Bidrage til udarbejdelsen af salgsmateriale og præsentationer
  • Tænke employer branding ind i kommunikationen
  • Projektstyring og koordinering med samarbejdspartnere
  • Ad hoc opgaver – stort som småt der løbende skal løses

Dine faglige og personlige kvalifikationer

Dine vigtigste egenskaber er, at du er god til at arbejde selvstændigt og brænder for at arbejde med marketing i praksis:

  • Du er en selvstarter, som igangsætter nye initiativer!
  • Du er struktureret
  • Du griber og strukturerer boldene, som bliver kastet op i luften
  • Du er en dygtig formidler på dansk og engelsk
  • Du kan se dig selv optimere og nørde B2B marketing
  • Du har flair for og meninger omkring grafiske løsninger

Virksomheden

Du bliver en del af en vækstende virksomhed i Aalborg med 75 medarbejdere. Virksomheden er specialister inden for deres område og arbejder på projekter i hele verden. I 2017 blev virksomheden opkøbt af en amerikansk virksomhed. Målet er nu at fordoble omsætningen inden for de næste fem år. Ledelsen søger derfor en person, som kan professionalisere og modernisere marketingindsatsen samt tage ansvar for, at alle marketingsinitiativer bliver struktureret og igangsat. Målet er at skabe en identiet og marketingsmaterialer, som alle i virksomheden er stolte af at fremvise og bruge.

Ønsker du at søge stillingen, skal du igennem vores rekrutteringsflow, som du finder til højre på denne side. Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Thomas Striboll på 60 17 86 80 / thomas@cand.dk

Du kan også se flere jobs her

Stillingstype #180 B2B Marketing & kommunikation
Ansøgningsfrist 03. December, 2018
Jobtype Studiejob
Kontakt Du er altid velkommen til at kontakte Thomas Striboll på 60 17 86 80

Din Cand Career

Som ansat hos Cand bliver du tilknyttet som konsulent i en spændende og udviklende virksomhed. Derudover bliver du en del af vores attraktive Business Academy. Her starter vi med at give dig et stærkt fundament i form af vores Onboarding forløb, hvor du trin for trin tillærer dig grundelementerne i værdifuldt arbejde.

Vi sikrer samtidig, at du bliver klogere på dig selv, og hvad du kan tilbyde erhvervslivet gennem udviklende workshops samt løbende sparring og refleksion fra Cand-miljøet. Målet er, at du udvikler dig på alle dine ønskede områder. Samtidigt bliver du en del af vores udviklingsmiljø, hvor vi og vores samarbejdspartnere giver dig værktøjerne, som virksomheder vil værdsætte resten af din karriere.