Beregninger og forretningsudvikling

Vil du hjælpe med at udvikle en sund enkeltmandsvirksomhed til en 3-4 personers virksomhed? Kan du lave forretningsanalyser, optimere processer og implementere nye løsninger? Og har du styr på cosinus og sinus? Så er det dig, vi leder efter til denne stilling!

Timer/ugen
8
Lokation
Midtjylland
Startdato
18. maj
Udd.niveau
BSc./MSc.

Vores kunde er en selvstændig leder med mange års erfaring fra internationale produktionsvirksomheder. I dag specialiserer virksomheden sig i energimærkning af ejendomme (bl.a. på flere høj-prestige projekter). Din rolle bliver at hjælpe med udregningerne ifm. energimærkningen samt udvikling af interne værktøjer (excel) og udarbejdelse af en ekspansionsplan for virksomheden.

Jobbet

Dit job er en blanding mellem forretningsudvikling og assistance med beregninger til energimærker.

Dine ansvarsområder er:

  • Assistance med areal og rumberegninger ifm. energimærkning af bygninger
    • Kræver forståelse for cosinus, sinus og arealberegning
  • Opbygning af tilbudsark i Excel
    • Inkl. mulighed for at præsentere tilbuddet på en visuel lækker måde
  • Opdatering af kvalitetssikringsværktøj i Excel
  • Forretningsudvikling
    • Identificere forbedringsmuligheder i forretningen og implementere løsninger
    • Optimering af ressourceplan
    • Udarbejdelse af ekspansionsplan
  • Generel sparring med lederen og input til udvikling af forretningen
  • Ad hoc opgaver, som opstår løbende
    • Eksempelvis hjælp med tekst til nyt website
    • Opsætning af LinkedIn Company Page
    • Droneoptagelser ifm. undersøgelser af bygninger (hvis dette har interesse)

Stillingen starter med 7,5 om ugen og kan udvides efter behov. Virksomheden har kontor i Tranbjerg ved Aarhus (7 km. fra centrum).

Dig som person

  • Du har en stærk forretningsforståelse, således du kan give sparring på, hvordan forretningen kan udvikles
  • Du elsker at arbejde med beregninger
  • Du er detaljeorienteret, grundig og følger dine opgaver til dørs
  • Du er motiveret for at arbejde med en blanding af tal og forretningsudvikling
  • Du er motiveret for at arbejde i en enkeltmandsvirksomhed, hvor der kan komme store og små opgaver
  • Det er et plus, hvis du har interesse for eller erfaring med byggeri/håndværk

Hertil er det vigtigt, at du er god til at arbejde selvstændigt, da I kun er to personer i virksomheden. Der vil til tider være dage, hvor du er alene på kontoret. Det er også vigtigt, at du kan gå ind og bidrage med stort og småt, der hvor forretningen har behov for dig!

 

Virksomheden

Du bliver en del af en virksomhed, hvor der er stor efterspørgsel fra prestigefyldt projekter (eksempelvis på Aarhus Ø). De er kendte for at gøre deres arbejde godt og levere høj kvalitet. Målet er at skalere forretningen uden at gå på kompromis med kvaliteten. Udfordringen er, at lederen har travlt med drift, og har brug for din hjælp og sparring til at tage næste skridt. Du kommer til at arbejde tæt sammen med den travle leder og ejer. Han er glad af natur og elsker at arbejde sammen med unge mennesker, som vil fremad.

Ønsker du at søge stillingen, skal du igennem vores rekrutteringsflow, som du finder til højre på denne side. Du er også velkommen til at sende din ansøgning direkte til Martin Lie (30 70 21 89 / martin@cand.dk) hurtigst muligt.

Stillingstype #132 Beregninger og forretningsudvikling
Ansøgningsfrist 11. May, 2018
Jobtype Studiejob
Kontakt Du er altid velkommen til at kontakte Martin Lie med spørgsmål på 30 70 21 89

Din Cand Career

Som ansat hos Cand bliver du tilknyttet som konsulent i en spændende og udviklende virksomhed. Derudover bliver du en del af vores attraktive Business Academy. Her starter vi med at give dig et stærkt fundament i form af vores Onboarding forløb, hvor du trin for trin tillærer dig grundelementerne i værdifuldt arbejde.

Vi sikrer samtidig, at du bliver klogere på dig selv, og hvad du kan tilbyde erhvervslivet gennem udviklende workshops samt løbende sparring og refleksion fra Cand-miljøet. Målet er, at du udvikler dig på alle dine ønskede områder. Samtidigt bliver du en del af vores udviklingsmiljø, hvor vi og vores samarbejdspartnere giver dig værktøjerne, som virksomheder vil værdsætte resten af din karriere.