Udvikling af skræddersyede BI-redskaber

Brænder du for at arbejde med Business Intelligence? Forstår du dig på at samle data og analysere det? Og kan du samtidig rapportere dine resultater på en gennemsigtig og illustrativ måde? Så er det dig, vi leder efter til dette spændende studiejob i Østjylland!

Timer/ugen
15
Lokation
Midtjylland
Startdato
Hurtigst muligt
Udd.niveau
BSc./MSc.

Studiejobbet

I dette studiejob skal du hjælpe virksomheden igennem dine kompetencer med Business Intelligence. Målet for virksomheden er at få gjort en stor mængde data mere gennemskuelig igennem udarbejdelse af nøgletal. Du skal derfor bringe dine analytiske kompetencer i spil og efterfølgende visualisere og rapportere dine resultater til ledelsen, så den opnåede viden kan blive inddraget i ledelsesmøderne.

Dine arbejdsopgaver

  • Analyse af virksomhedens pengestrømme 
    • Du skal udarbejde en model, så virksomheden kan få skabt et overblik over deres pengestrømme. Virksomheden indkøber eksempelvis materialer i dollar og producerer produkterne med lønudgifter i Thailandske Baht, hvorefter de sælger i Euro. Ligeledes kan både indkøb og salg foregå i samme valuta, men på forskellige tidspunkter. Virksomheden er derfor sårbar overfor kursændringer og skal bruge din hjælp til at skabe et overblik over pengestrømmene. Du skal udarbejde en model, som kan vise balancen på de forskellige konti samt give information om kurserne. Målet er, at du, igennem dine opnåede nøgletal, eksempelvis kan fortælle ledelsen, om de bør indkøbe eller sælge mere. Derudover skal dine månedlige rapportering give ledelsen et mere gennemsigtigt indblik i pengestrømmene og en status på kurserne.
  • Analyseprojekt af virksomhedens KPI'er omkring fravær
    • Virksomheden har omkring 500 medarbejdere fordelt i 3 lande. Du skal derfor lave en model for, hvordan virksomheden kan sammenligne tallene for fravær på tværs af lande. Derudover skal du udarbejde en månedlig rapport med nøgletal omkring fravær, som skal afleveres direkte til ledelsen. Opgaven indeholder, udover analysearbejdet, også store mængder af research i fraværsreglerne i de forskellige lande samt undersøgelse af eksempelvis eksterne faktorer, som påvirker de forskellige lokationer og deres respektive nøgletal.
  • Hjælpe med implementering af Navision
  • Hjælpe med at skabe overblik over forretningen igennem andre Business Intelligence-initiativer

Dine faglige og personlige kvalifikationer

Du vil få et stort ansvar omkring udarbejdelsen af de månedlige rapporter, som skal bruges af ledelsen i virksomheden. Det er derfor vigtigt, at du forstår dig på Business Intelligence i bred forstand, og at du har en god forretningsforståelse. Ligeledes er det vigtigt, at du trives med ansvar, og at du tilgår arbejdsopgaverne med et smil og en god portion gåpåmod.

Om dig:

  • Du brænder for at arbejde med Business Intelligence
  • Du forstår at omsætte data til viden
  • Du har lyst til at udarbejde analyser og rapportere dine resultater
  • Du har en god forretningsforståelse og forstår dig på IT-systemer
  • Du har en analytisk tilgang til arbejdsopgaverne
  • Du har lyst til at lære og udvikle dig
  • Du er glad, smilende og udadvendt
  • Du er proaktiv

Virksomheden

Du bliver en del af en af en spændende international virksomhed med omkring 500 medarbejdere. Din arbejdsplads ligger på hovedkontoret i Hørning, som er 30 minutter fra Aarhus C med offentlig transport. På kontoret i Hørning sidder 25 medarbejdere. Virksomheden specialiserer sig i udvikling og produktion af transformere og har produktion i både Letland og Thailand. I dagligdagen kommer du til at arbejde tæt sammen med dygtige kolleger. Du vil derfor både få adgang til spændende data og udfordrende arbejdsopgaver samt have store muligheder for sparring i dette udviklende studiejob.

Ønsker du at søge stillingen, skal du igennem vores rekrutteringsflow, som du finder til højre på denne side. Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Thomas Striboll på 60 17 86 80 / thomas@cand.dk

Du kan også se flere jobs her

Stillingstype #211 Udvikling af skræddersyede BI-redskaber
Ansøgningsfrist
Hurtigst muligt
Jobtype Studiejob
Kontakt Du er altid velkommen til at kontakte Thomas Striboll på 60 17 86 80

Din Cand Career

Som ansat hos Cand bliver du tilknyttet som konsulent i en spændende og udviklende virksomhed. Derudover bliver du en del af vores attraktive Business Academy. Her starter vi med at give dig et stærkt fundament i form af vores Onboarding forløb, hvor du trin for trin tillærer dig grundelementerne i værdifuldt arbejde.

Vi sikrer samtidig, at du bliver klogere på dig selv, og hvad du kan tilbyde erhvervslivet gennem udviklende workshops samt løbende sparring og refleksion fra Cand-miljøet. Målet er, at du udvikler dig på alle dine ønskede områder. Samtidigt bliver du en del af vores udviklingsmiljø, hvor vi og vores samarbejdspartnere giver dig værktøjerne, som virksomheder vil værdsætte resten af din karriere.