Studiejob: Junior konsulent til strategiprojekt i international virksomhed

Søger du et studiejob indenfor strategi, analyse og consulting i Aarhus? Er du dygtig til at indsamle og analysere data og udarbejde præsentationer? Er du god til at samarbejde? Så er det dig, vi leder efter til dette spændende studiejob i Lystrup!

Timer/ugen
12.5
Lokation
Midtjylland
Startdato
01. sep
Udd.niveau
BSc./MSc.

Studiejobbet

I dette studiejob skal du bidrage til to strategiprojekter. Du kommer til at arbejde tæt sammen med to kollegaer, hvoraf den ene er VP for "After Market Sales". Dertil skal du samarbejde med et eksternt konsulenthus, som driver strategiprocessen.

Strategiprojekt 1 - Vækst i markedet for "After Market Sales"

  • Du er en del af det interne projekt team, hvor du agerer kontaktperson og support for det eksterne konsulenthus
  • Indsamle og analysere intern og ekstern markedsinformation
  • Planlægge styregruppemøder og udarbejde præsentationer hertil
  • Strategisk sparring for virksomheden
  • Udarbejdelse af business cases og præsentationer

Strategiprojekt 2 - Bidrage til koncernens 3 års strategiproces 

  • Markedsanalyser til kvalitative og kvantitative rapporter
  • Support i udviklingen af den nye strategi
  • Indhentning af informationer fra globale og regionale markeder, der udvider forståelsen for strategier, markeder, produkter, teknologier og skaber benchmarking muligheder
  • Sikre samarbejde og inddragelse af teams på tværs af organisationen og landegrænser

Dine faglige og personlige kvalifikationer

  • Du er dygtig til at strukturere og drive projekter
  • Du er analytisk, strategisk og resultatorienteret
  • Du er god til at arbejde i Excel og PowerPoint
  • Du er flydende på Engelsk
  • Du trives med at arbejde selvstændigt
  • Du er motiveret for at arbejde i en virksomhed med højteknologiske produkter

Virksomheden

Du bliver i studiejobbet en del af en international virksomhed med 1.500 medarbejdere på verdensplan. Virksomheden specialiserer sig i udviklingen af overvågnings- og forsvarssystemer. Din arbejdsplads er placeret i Lystrup, hvor du kommer til at arbejde i et mindre projektteam. Jeres opgave er at samarbejde med et ekstern konsulenthus og på tværs af organisationen ifm. eksekveringen på to strategiprojekter. Det tager 30 min. at komme fra Aarhus C til virksomheden med Letbanen.

Ønsker du at søge studiejobbet, skal du igennem vores rekrutteringsflow, som du finder til højre på denne side. Hvis du vil høre mere om studiejobbet, er du velkommen til at kontakte Thomas Striboll på 60 17 86 80 / thomas@cand.dk

 

Du kan også se flere studiejobs her

 

Søger du studiejob indenfor Consulting i Aarhus, men er usikker på hvilke stillinger du kan besidde? Så se eksempler fra vores cases.

 

SE CASES HER

 

Stillingstype #428 Junior konsulent til strategiprojekt
Ansøgningsfrist Hurtigst muligt
Jobtype Studiejob
Kontakt Du er altid velkommen til at kontakte Thomas Striboll på 60 17 86 80

Din Cand Career

Som ansat hos Cand bliver du tilknyttet som konsulent i en spændende og udviklende virksomhed. Derudover bliver du en del af vores attraktive Business Academy. Her starter vi med at give dig et stærkt fundament i form af vores Onboarding forløb, hvor du trin for trin tillærer dig grundelementerne i værdifuldt arbejde.

Vi sikrer samtidig, at du bliver klogere på dig selv, og hvad du kan tilbyde erhvervslivet gennem udviklende workshops samt løbende sparring og refleksion fra Cand-miljøet. Målet er, at du udvikler dig på alle dine ønskede områder. Samtidigt bliver du en del af vores udviklingsmiljø, hvor vi og vores samarbejdspartnere giver dig værktøjerne, som virksomheder vil værdsætte resten af din karriere.