Databehandling og procesautomatisering

Er du en Excel-haj med solid forståelse for tal? Kan du trække relevante data fra forskellige kilder, samle det i en større enhed og rapportere det til ledelsen og relevante stakeholdere? Så er det dig, vi leder efter til dette studiejob i Vejle!

Timer/ugen
15
Lokation
Syddanmark
Startdato
Hurtigst muligt
Udd.niveau
BSc./MSc.

Studiejobbet

I dette studiejob skal du trække data ud fra virksomhedens forskellige systemer og danne et struktureret overblik til rapportering til ledelsen og indlevering til Forsyningssekretariat. Al data er tilgængeligt, så dit job består i at bearbejde disse tal i blandt andet Excel, rapportere dem og, hvis muligt, automatisere nogle af processerne. Du kommer til at arbejde i et forsyningsselskab, hvor du får mange berøringsflader, eftersom dit arbejde involverer indsamling af data fra alle virksomhedens afdelinger. Du kommer selv til at have stor indflydelse på, hvordan dine arbejdsopgaver bliver udført på bedste vis. Samtidig kommer du til at indgå i en dynamisk virksomhed med åbne rammer, hvorfor det er vigtigt, at du som person er selvstændig, hurtigt selvkørende og proaktiv. Der vil naturligvis være grundig oplæring i virksomhedens systemer og dine arbejdsgange, hvorefter du selv kan sætte præg på arbejdsrutinerne.

Dine ansvarsområder

  • Trække data fra forskellige systemer for at organisere, rapportere og automatisere processerne i virksomheden og lette arbejdsgangene
  • Strukturering af data
  • Analyse af data
  • Udarbejdelse af løbende rapporter til ledelsen og Forsyningssekretariat
  • Løbende inputs til optimering af processerne

Dine faglige og personlige kvalifikationer

Dine primære arbejdsopgaver er databehandling, hvorfor det er vigtigt, at du trives i at arbejde med blandt andet excel, og samtidig har god erfaring med værktøjet og funktionerne heri.

Kort om dig:

  • Du har en god teknisk forståelse eller evnen til at sætte dig ind i komplekse ting
  • Du eksekverer og får tingene gjort
  • Du er løsningsorienteret
  • Du har stærke Excel-færdigheder
  • Du har en god analyseevne og er talstærk

Virksomheden

Du bliver en del af en spændende virksomhed i Vejle med bred diversitet i medarbejdergruppen herunder forskellige uddannelsesbaggrunde og arbejdsopgaver i organisationen. Kontoret ligger i Vejle Centrum med gode transportmuligheder og i gåafstand til Vejle Banegård. Virksomheden sørger for spildevandsafledning, rensning af spildevand og regnvandsbehandling i Vejle Kommune. Du kommer til at referere direkte til chefen for økonomi og HR, men pga. den flade struktur og dine opgaver i andre afdelinger, kommer du jævnligt i kontakt med andre ledere også.

Ønsker du at søge stillingen, skal du igennem vores rekrutteringsflow, som du finder til højre på denne side. Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Thomas Striboll på 60 17 86 80 / thomas@cand.dk

Du kan også se flere jobs her

Stillingstype #249 Databehandling og Procesautomatisering
Ansøgningsfrist
Hurtigst muligt
Jobtype Studiejob
Kontakt Du er altid velkommen til at kontakte Thomas Striboll på 60 17 86 80

Din Cand Career

Som ansat hos Cand bliver du tilknyttet som konsulent i en spændende og udviklende virksomhed. Derudover bliver du en del af vores attraktive Business Academy. Her starter vi med at give dig et stærkt fundament i form af vores Onboarding forløb, hvor du trin for trin tillærer dig grundelementerne i værdifuldt arbejde.

Vi sikrer samtidig, at du bliver klogere på dig selv, og hvad du kan tilbyde erhvervslivet gennem udviklende workshops samt løbende sparring og refleksion fra Cand-miljøet. Målet er, at du udvikler dig på alle dine ønskede områder. Samtidigt bliver du en del af vores udviklingsmiljø, hvor vi og vores samarbejdspartnere giver dig værktøjerne, som virksomheder vil værdsætte resten af din karriere.