Studiejob: Digital markedsføring

Brænder du for at arbejde med digital markedsføring på sociale medier? Har du en god forståelse for, hvordan man øger en virksomheds kendskabsgrad? Er du initiativtagende, og ønsker du at være den ledende figur for virksomhedens eksterne kommunikation? Så er det dig, vi leder efter til dette spændende og alsidige studiejob i Roskilde!

Timer/ugen
8
Lokation
Sjælland
Startdato
Hurtigst muligt
Udd.niveau
BSc./MSc.

Studiejobbet

I dette studiejob skal du hjælpe en lille virksomhed i Roskilde med at opbygge deres digitale markedsføring helt fra bunden, og hjælpe dem med at skabe større synlighed på de sociale medier. Du får en fri og kreativ rolle, hvor du bliver ene ansvarlig for drive virksomhedens markedsføringsinitiativer og med en unik mulighed for at sætte dit præg på virksomhedens kommunikative strategier. Du skal koordinere og skabe sammenhæng mellem de forskellige digitale platforme og bidrage til, at der skabes øget trafik på deres hjemmeside gennem brug af Google Analytics, Adwords og evt. SEO.

I jobbet er det essentielt at være selvstændig og proaktiv, da du ofte vil komme til at arbejde hjemmefra. Derfor er det vigtigt, at du tager ansvar for egne arbejdsopgaver og formår at strukturere din arbejdsgang.

 

Dine arbejdsopgaver

  • Opstart af nyhedsbreve og sociale medier (Facebook, Instagram og LinkedIn)
  • Udarbejde egne tekster og content-creation til sociale medier, hjemmeside og nyhedsbreve
  • Analyse af markedsføringsdata og optimering af initiativer (bl.a. Google Analytics)
  • Hjælpe med at udarbejde strategien for markedsføringsinitiativer
  • Øge kendskabsgrad og leads (Det er et plus, hvis du har erfaringer med Google Adwords og SEO)
  • Ad hoc-opgaver – stort som småt der løbende skal løses

Det forventes ikke, at du har indgående kendskab til alle markedsføringsværktøjerne eller er ekspert, men det er vigtigt, at du brænder for at lære dem at kende og bruge dem i praksis.

Dine faglige og personlige kvalifikationer

Du vil få et stort ansvar for virksomhedens digitale markedsføring. Derfor er det vigtigt, at du har en god forståelse for digital markedsføring, sociale medier og hjemmeside. Derudover er det en fordel, at du har kendskab og forståelse for marketing-redskaber som email marketing, SEO, Google Analytics og AdWords. Som person er du struktureret og god til at arbejde på egen hånd. Du trives i en lille virksomhed, hvor du ofte arbejder hjemmefra, men er i kontinuerlig og direkte dialog med virksomhedens leder. Du har en professionel og proaktiv tilgang til dit arbejde.

Om dig:

  • Du har interesse og forståelse for digital markedsføring
  • Du er superbruger af sociale medier
  • Du evner at omsætte ny viden til konkrete markedsføringstiltag og udviklingsmuligheder
  • Du er selvkørende og brænder for online markedføring
  • Du har mod på at sætte dig ind i Google Adwords, SEO og Google Analytics og anvende disse i praksis
  • Du eksekverer og får tingene gjort
  • Du er social, smilende og humoristisk
  • Du har en naturlig sult for at lege og eksperimentere med, hvordan man får budskabet til at ramme målgruppen

Virksomheden

Du bliver en del af en virksomhed, som specialiserer sig i effektiv og miljøvenlig tørring af tekstiler i køkkenet såvel som på badeværelset. Din arbejdsplads er placeret i Roskilde, hvor du kommer til at arbejde med de to ejere. Det tager 50 minutter at komme fra København til virksomheden med offentlig transport. I dagligdagen kommer du til at arbejde selvstændigt, hvorfor der ikke vil være langt fra idé til handling.

Ønsker du at søge studiejobbet, skal du igennem vores rekrutteringsflow, som du finder til højre på denne side. Hvis du vil høre mere om studiejobbet, er du velkommen til at kontakte Thomas Striboll på 60 17 86 80 / thomas@cand.dk

Du kan også se flere studiejobs her

Stillingstype #307 Digital markedsføring
Ansøgningsfrist
Hurtigst muligt
Jobtype Studiejob
Kontakt Du er altid velkommen til at kontakte Thomas Striboll på 60 17 86 80

Din Cand Career

Som ansat hos Cand bliver du tilknyttet som konsulent i en spændende og udviklende virksomhed. Derudover bliver du en del af vores attraktive Business Academy. Her starter vi med at give dig et stærkt fundament i form af vores Onboarding forløb, hvor du trin for trin tillærer dig grundelementerne i værdifuldt arbejde.

Vi sikrer samtidig, at du bliver klogere på dig selv, og hvad du kan tilbyde erhvervslivet gennem udviklende workshops samt løbende sparring og refleksion fra Cand-miljøet. Målet er, at du udvikler dig på alle dine ønskede områder. Samtidigt bliver du en del af vores udviklingsmiljø, hvor vi og vores samarbejdspartnere giver dig værktøjerne, som virksomheder vil værdsætte resten af din karriere.