Brænder du for at kaste en masse ideer til udviklingsprojekter op i luften? Kan du indsamle relevant viden og facilitere kreative workshops til idegenerering? Så kan det være, at vi leder efter en kandidat som dig.

Om virksomheden:

Ole Larsen Transport specialiserer sig i transport af fødevarer for produktionsvirksomheder i større og mindre skala. Virksomheden vækster, og der er fortsat plads til yderligere vækst på det danske marked. OLT's største værdiskabelse er fleksibilitet, leveringspræcision/kvalitet og stærke relationer til kunderne. Udadtil vil OIe Larsen gerne være den kompetente og nære samarbejdspartner for kunderne.

Ole Larsen er i en branche, der ikke har fulgt den teknologiske udvikling. Derfor forsøger ledelsen hele tiden at skubbe udviklingen, således teknologi, arbejdsprocesser og kultur bliver et konkurrenceparameter. Et eksempel på dette er, at OLT har etableret et Business Intelligence team, der ledes af en tidligere Deloitte Konsulent. Teamet analyserer alt tilgængelige data og finder informationer, som kan bruges ifm. forecasting, forhandlinger, procesoptimering, transportflow, økonomi og meget andet.

Beskrivelse af jobbet:

Ole Larsen Transport ønsker at etablere et Innovation & Business Development team bestående af to ambitiøse studerende, som skal være med til at skubbe udviklingen i virksomheden.

Din rolle bliver at arbejde på tværs af alle afdelinger og identificere nye udviklingsinitiativer. Du skal være iderig og kaste en masse bolde op i luften, som kan være med til at udvikle virksomheden. Du skal være god til at inddrage organisationen, facilitere kreative processer som bidrager til, at medarbejderne køber ind på og føler ejerskab for udviklingsprojekterne. Dertil skal du bringe din viden i spil fra omverdenen og skubbe til OLT's udvikling med inspiration fra andre brancher og virksomheder.

Dit team tænker de tossede tanker. I har er frie rammer, og det er en succes, hvis 1 ud af 10 ideer rammer plet på ide-stadiet.

En typisk proces vil være: 

  1. Du bruger din viden til at generere ideer til udviklingsprojekter
  2. Du skitserer mulige løsninger
  3. Du præsenterer dine ideer for teamet og ledelsen
  4. De bedste ideer udvælges og overdrages til din partner i teamet, som driver projekterne

Du skal:

  • Have entrepreneur-ånd og brænde for at skabe udviklingsprojekter som flytter virksomheden.
  • Have et højt ambitionsniveau, gå-på-mod og være frontløber for at skabe en positiv kultur omkring forandringer i virksomheden.
  • Være god til at tale med mange forskellige typer mennesker, da det er en forudsætning for at kunne sælge projekterne ind til en traditionsrig organisation.
  • Synes, at det er fedt, at møde ind og selv finde ud af, hvad der er det vigtigste at lave i dag!
  • Have lyst til at involvere dig i virksomheden (frokostpauser, sociale begivenheder og god omgangstone med kollegaerne).
  • Have en naturlig interesse for teknologi, således du også kan komme med input med udgangspunkt i IT-værktøjer (det forventes ikke, at du på nogen måde kan programmere).
Stillingstype #74 Idemager til Innovation & Business Development Team
Jobtype Studiejob
Kontakt Du er altid velkommen til at kontakte Martin Lie med spørgsmål på 30 70 21 89

Din Cand Career

Som ansat hos Cand bliver du tilknyttet som konsulent i en spændende og udviklende virksomhed. Derudover bliver du en del af vores attraktive Business Academy. Her starter vi med at give dig et stærkt fundament i form af vores Onboarding forløb, hvor du trin for trin tillærer dig grundelementerne i værdifuldt arbejde.

Vi sikrer samtidig, at du bliver klogere på dig selv, og hvad du kan tilbyde erhvervslivet gennem udviklende workshops samt løbende sparring og refleksion fra Cand-miljøet. Målet er, at du udvikler dig på alle dine ønskede områder. Samtidigt bliver du en del af vores udviklingsmiljø, hvor vi og vores samarbejdspartnere giver dig værktøjerne, som virksomheder vil værdsætte resten af din karriere.