Inbound marketing og projektledelse

Er du dygtig til digital markedsføring, og brænder du for at arbejde med inbound marketing og lead-generering? Kan du arbejde i HubSpot? Besidder du samtidig en stor gennemslagskraft og gåpåmod? Og har du det, der skal til for at være projektleder? Så er det dig, vi leder efter til dette spændende studiejob i Aarhus!

Timer/ugen
15
Lokation
Midtjylland
Startdato
01. apr
Udd.niveau
BSc./MSc.

Studiejobbet

I dette studiejob skal du agere projektleder for virksomheden, hvor fokus er på at lave inbound marketing og lead-generering for kunderne. Du vil få en koordinerende rolle og derfor blive inddraget i alle facetter af den digitale markedsføring. Opgavens formål er at ramme kunderne på de rigtige tidspunkter med det rigtige materiale i deres kunderejse, hvilket du skal hjælpe med. Du vil ligeledes skulle udføre og implementere digital markedsføring for virksomheden selv.

Dine arbejdsopgaver

  • Hjælpe med inbound marketing med HubSpot som CRM-system
  • Lead-generering gennem eksempelvis Google Adwords
  • SEO-optimering
  • Opfølgning og rapportering af digital marketing performance i Google Analytics
  • Udarbejde analyser
  • Projektledelse og koordinerering af kommunikationsaktiviteter

Dine faglige og personlige kvalifikationer

Du bliver en del af en organisation, som er igang med en større forandringsproces. Du skal derfor kunne se dig selv som en del af denne proces, som du kan få mere at vide om, hvis du er interesseret i jobbet. Det er derfor også vigtigt, at du har lyst til at være en del af en mindre organisation, og at du har mod på at vokse internt i virksomheden. I studiejobbet vil du få en central rolle i koordineringen af kommunikationsaktiviteter, hvilket kræver, at du har et stort overblik. Dertil er det vigtigt, at du får eksekveret på dine arbejdsopgaver, og at du som person er ambitiøs og tør tage ansvar. Virksomheden arbejder i CRM-systemet HubSpot, og det vil derfor være en fordel, hvis du har kendskab til dette.

Om dig:

  • Du brænder for at arbejde med sociale medier
  • Du har en god forståelse for marketing, kommunikation og markedsføringskanaler
  • Du har kendskab til processerne omkring indbound marketing - herunder værktøjerne SEO, Google Adwords og Google Analytics
  • Du har et analytisk mindset
  • Du er en god skriftlig formidler
  • Du er ambitiøs og kan tage ansvar
  • Du er proaktiv
  • Du tør sige din mening og udfordre status quo
  • Du er udadvendt og tør derfor opsøge ny viden

Virksomheden

Du bliver en del af en spændende virksomhed beliggende helt centralt i Aarhus med færre end ti medarbejdere. Du vil blive en del af et Cand-team, idet virksomheden har brug for to dygtige studerende. Virksomheden er et integreret reklame- og mediebureau, og specialiserer sig i inbound marketing og lead-generering, hvor fokus er på kommunikationsløsninger i kunderejsen. I dagligdagen kommer du til at arbejde tæt sammen med nogle dygtige kollegaer, hvor der vil være adgang til faglig sparring.

Ønsker du at søge stillingen, skal du igennem vores rekrutteringsflow, som du finder til højre på denne side. Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Thomas Striboll på 60 17 86 80 / thomas@cand.dk

Du kan også se flere jobs her

Stillingstype #215 Inbound marketing og projektledelse
Ansøgningsfrist 15. March, 2019
Jobtype Studiejob
Kontakt Du er altid velkommen til at kontakte Thomas Striboll på 60 17 86 80

Din Cand Career

Som ansat hos Cand bliver du tilknyttet som konsulent i en spændende og udviklende virksomhed. Derudover bliver du en del af vores attraktive Business Academy. Her starter vi med at give dig et stærkt fundament i form af vores Onboarding forløb, hvor du trin for trin tillærer dig grundelementerne i værdifuldt arbejde.

Vi sikrer samtidig, at du bliver klogere på dig selv, og hvad du kan tilbyde erhvervslivet gennem udviklende workshops samt løbende sparring og refleksion fra Cand-miljøet. Målet er, at du udvikler dig på alle dine ønskede områder. Samtidigt bliver du en del af vores udviklingsmiljø, hvor vi og vores samarbejdspartnere giver dig værktøjerne, som virksomheder vil værdsætte resten af din karriere.