Brænder du for at udleve dine evner som ingeniør i en udviklende virksomhed? Og kunne du tænke dig at blive en del af et fællesskab med åbenhed og humor? Så kan det være, vi leder efter dig.

Om virksomheden

NB Ventilation har siden 1973 stået for at sikre luft til både komfort og industribehov. I dag er virksomheden drevet af Per Højbjerre, som er direktør.

NB Ventilation udmærker sig ved at være utrolig åben over for studerende, da de løbende har samarbejdet med flere projektgrupper fra Aalborg Universitet. Ånden i virksomheden er direkte, men med en sjov tone, hvor selv chefen kan finde på at mobbe. Organisationen i NB Ventilation er en flad, hvor alle er villige til at lytte og lære fra sig. Du vil blive en del af en virksomhed, hvor du altid vil kunne finde den rette vedkommende - og man kan gå fra kontoret direkte ud i produktionen.

Beskrivelse af jobbet

NB Ventilation er en Aalborg-virksomhed, som er specialist i komfortventilation, varmegenvinding og industriventilation, hvor de leverer ventilations-aggregater med luftmængder op til 120.000 m3/h. Virksomheden er inde i en spændende udvikling, og søger derfor to ingeniørstuderende til et spændende studiejob.

Eksempler på opgaver

Gennemgang af licitationer for at spotte relevante tilbud

Opsøge potentielle kunder

På sigt ansvarlig for at følge op på tilbud hos kunderne

Der lægges stor vægt på viden inden for branchen, og derfor skal du forvente en oplæringsperiode, hvor du får stor indsigt i virksomheden på alle niveauer. Derfor er det vigtigt, at du er en person, som har lyst til at lære, og samtidig formår at udnytte din viden.

Du skal

Være i gang med en ingeniøruddannelse, da jobbet kræver en god teknisk forståelse

Gerne have en god forståelse for økonomi, da det vil være en fordel

Være god til at kommunikere både mundtligt og skriftligt

Kunne arbejde selvstændigt og være selvkørende

Være indforstået med at der kan opleves nederlag, som du skal kunne rejse dig fra

Virksomheden har stor åbenhed mellem afdelingerne, hvilket sætter krav til, at du kan begå dig på alle niveauer i organisationen.

NB Ventilation har kontor i Aalborg. Arbejdstiden er 5 timer om ugen med potentiale for mere tid på sigt. Opstart efter aftale med virksomheden.

Vil du høre mere om stillingen, så ansøg vores Business Academy – helt uforpligtende. Så kalder vi dig ind til en hyggelig snak, hvor vi gerne vil lære dig bedre at kende. 

 

Stillingstype #94 Engageret ingeniørstuderende søges
Jobtype Studiejob
Kontakt Du er altid velkommen til at kontakte Peter Sandberg Nielsen med spørgsmål på 25 53 06 12

Din Cand Career

Som ansat hos Cand bliver du tilknyttet som konsulent i en spændende og udviklende virksomhed. Derudover bliver du en del af vores attraktive Business Academy. Her starter vi med at give dig et stærkt fundament i form af vores Onboarding forløb, hvor du trin for trin tillærer dig grundelementerne i værdifuldt arbejde.

Vi sikrer samtidig, at du bliver klogere på dig selv, og hvad du kan tilbyde erhvervslivet gennem udviklende workshops samt løbende sparring og refleksion fra Cand-miljøet. Målet er, at du udvikler dig på alle dine ønskede områder. Samtidigt bliver du en del af vores udviklingsmiljø, hvor vi og vores samarbejdspartnere giver dig værktøjerne, som virksomheder vil værdsætte resten af din karriere.