Juniorkonsulent til financial controlling

Brænder du for at arbejde med økonomi? Har du stærke Excel-egenskaber, og er du samtidig en stærk analytiker? Og har du lyst til at arbejde med analyse og rapportering? Så er det dig, vi leder efter til dette spændende studiejob i Skanderborg!

Timer/ugen
15
Lokation
Midtjylland
Startdato
01. feb
Udd.niveau
BSc./MSc.

Studiejobbet

I dette studiejob skal du, sammen med en Cand-kollega, ombord i vores nye samarbejdsvirksomhed. Din opgave bliver i økonomi, hvor du skal bidrage med dine skarpe analytiske kompetencer samt stærke rapporteringsegenskaber. Det er derfor vigtigt, at du har flair for økonomistyringsprogrammer, er dygtig til at håndtere store mængder af data og forstår dig på Excel.

Dine arbejdsopgaver

  • Lave dataudtræk fra virksomhedens systemer
  • Modellere og strukturere denne data
  • Udarbejde analyser af regnskabet - for eksempel indtjenings- og omkostningsanalyser
  • Lave eftersalgsanalyser
  • Udarbejde kontrolfunktioner
  • Opbygge rapporter med relevant viden til ledelsesrapportering samt opdatering af den nuværende rapportering
  • Ad hoc økonomiopgaver - stort som småt der skal løses

Dine faglige og personlige kvalifikationer

Et af virksomhedens mål med ansættelsen er, udover at du skal løse ovenstående arbejdsopgaver, også at udfordre status quo samt at få en masse feedback. Du skal derfor turde stille spørgsmål og udfordre virksomhedens nuværende processer. Derudover er det vigtigt, at du som person kan arbejde selvstændigt og får dine opgaver eksekveret.

Om dig:

  • Du er superbruger i Excel
  • Du er en skarp analytiker
  • Du forstår dig på at hente data ned
  • Du har en god økonomisk forståelse
  • Det er et plus hvis du har kendskab til Navision eller bare generelt har flair for økonomistyringsprogrammer
  • Du har mod på at stille spørgsmål og udfordre status quo
  • Du er detaljeorienteret
  • Du er empatisk og ydmyg
  • Du har en stor portion gå-på-mod
  • Du er glad og smilende
  • Du er struktureret og arbejder godt selvstændigt
  • Har du flair for IT-systemer, er det et plus

Virksomheden

Du bliver en del af en af en spændende international virksomhed med omkring 55 medarbejdere i Danmark. Din arbejdsplads bliver på hovedkontoret i Skanderborg, som er 35 minutter fra Aarhus C med offentlig transport. Da du kommer til at være en del af en forholdsvis lille økonomiafdeling, kommer du til at få stort ansvar, hvorfor læringen og udviklingen i studiejobbet vil være stort.

Ønsker du at søge stillingen, skal du igennem vores rekrutteringsflow, som du finder til højre på denne side. Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Thomas Striboll på 60 17 86 80 / thomas@cand.dk

Du kan også se flere jobs her

Stillingstype #194 Juniorkonsulent til financial controlling
Ansøgningsfrist 11. January, 2019
Jobtype Studiejob
Kontakt Du er altid velkommen til at kontakte Thomas Striboll på 60 17 86 80

Din Cand Career

Som ansat hos Cand bliver du tilknyttet som konsulent i en spændende og udviklende virksomhed. Derudover bliver du en del af vores attraktive Business Academy. Her starter vi med at give dig et stærkt fundament i form af vores Onboarding forløb, hvor du trin for trin tillærer dig grundelementerne i værdifuldt arbejde.

Vi sikrer samtidig, at du bliver klogere på dig selv, og hvad du kan tilbyde erhvervslivet gennem udviklende workshops samt løbende sparring og refleksion fra Cand-miljøet. Målet er, at du udvikler dig på alle dine ønskede områder. Samtidigt bliver du en del af vores udviklingsmiljø, hvor vi og vores samarbejdspartnere giver dig værktøjerne, som virksomheder vil værdsætte resten af din karriere.