Contract Coordinator

Er du interesseret i kontrakthåndtering samt i stand til at arbejde på egen hånd og tage ansvar? Brænder du for at arbejde med kundekontrakter og bidrage til at optimere forretningsprocesser og datahåndtering? Så er du kandidaten, vi søger.

Timer/ugen
15
Lokation
Midtjylland
Startdato
Hurtigst muligt
Udd.niveau
BSc./MSc.

Studiejobbet

I dette studiejob skal du være kontraktkoordinator og have fokus på optimering af juridiske procedurer. Vores samarbejdspartner har oplevet stor vækst i deres 3-årige levetid, hvilket har bevirket, at behovet for kontraktlighåndtering er vokset markant. Du bliver en del af en lille økonomiafdeling, hvor du skal være den primære drivkraft på håndtering af kontrakter samt optimering af juridiske processer. Du bliver chefens forlængede arm og skal være juridisk indpisker i organisationen.

Dine ansvarsområder

  • Udarbejde og håndtere licens- og databehandleraftaler
  • Opkvalificere nuværende kontrakter - både interne og eksterne
  • Gennemgå nuværende kontrakter og komme med forbedringsforslag
  • Effektivisere de nuværende procedurer og være med til at løfte det juridiske arbejde

Dine faglige og personlige kvalifikationer

Du trives i rollen som koordinator og kan løfte opgaver selvstændigt. Du bliver dog også en del af et mindre team, som samlet arbejder med de økonomiske og juridiske processer, så du er ikke overladt til dig selv. Det er vigtigt, at du:

  • er i stand til at drive projekter og få opgaverne løst
  • har mod på at udfordre de nuværende strukturer og komme med forbedringsforslag
  • er detaljeorienteret i dit arbejde og kan trække de vigtigste pointer ud af juridiske dokumenter
  • er fleksibel ift. arbejdet, da der også vil være en del kundekontakt
  • har mod på at kaste dig ud i nye projekter og lære af processen

Virksomheden

Du bliver en del af en hurtigt voksende virksomhed i Risskov med 33 medarbejdere. Virksomheden specialiserer sig i meningsfuld aktivering af relevante målgrupper og hjælper dermed virksomheder i mange forskellige brancher med at øge kundeengagementet gennem gamification-løsninger. I dagligdagen kommer du til at arbejde tæt sammen med virksomhedens Finance & Administration Manager.

Ønsker du at søge stillingen, skal du igennem vores rekrutteringsflow, som du finder til højre på denne side. Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Thomas Striboll på 60 17 86 80 / thomas@cand.dk

Du kan også se flere jobs her

Stillingstype #227 Contract Coordinator
Ansøgningsfrist
Hurtigst muligt
Jobtype Studiejob
Kontakt Du er altid velkommen til at kontakte Thomas Striboll på 60 17 86 80

Din Cand Career

Som ansat hos Cand bliver du tilknyttet som konsulent i en spændende og udviklende virksomhed. Derudover bliver du en del af vores attraktive Business Academy. Her starter vi med at give dig et stærkt fundament i form af vores Onboarding forløb, hvor du trin for trin tillærer dig grundelementerne i værdifuldt arbejde.

Vi sikrer samtidig, at du bliver klogere på dig selv, og hvad du kan tilbyde erhvervslivet gennem udviklende workshops samt løbende sparring og refleksion fra Cand-miljøet. Målet er, at du udvikler dig på alle dine ønskede områder. Samtidigt bliver du en del af vores udviklingsmiljø, hvor vi og vores samarbejdspartnere giver dig værktøjerne, som virksomheder vil værdsætte resten af din karriere.