Key Account Manager

Skal du med på Cand Talent Management's vækstrejse? Vi leder efter en profil med et stærkt kundefokus, som kan skabe tillid og hjælpe med at sælge Cands koncept ind til flere virksomheder.

Timer/ugen
37
Lokation
Midtjylland
Startdato
Hurtigst muligt

Cand er et Talent Management Bureau med speciale i rekruttering og udvikling af studerende. Vi matcher landets dygtigste studerende med virksomheder gennem en unik proces. Vi søger en ny kollega, som brænder for at skabe flere studiejobs i små og mellemstore virksomheder, og som kan udvikle Cands salg sammen med resten af teamet. Din rolle bliver i høj grad at hjælpe med at skabe leads, afdække kunders behov, lukke nye aftaler og udvikle salgsindsatsen i vores voksende forretning.

Din Rolle

Dit vigtigste fokus bliver at drive Cands salg i Aarhus og Østjylland. Kerneopgaverne omfatter:

  • Canvas med henblik på at booke møder samt fortælle virksomheder om mulighederne med studerende
  • Leadgenerering gennem alternative kanaler (Email, Facebook & LinkedIn)
  • Afholdelse af kundemøder hvor du afdækker behov og præsenterer Cands koncept
  • Udarbejdelse af profilbeskrivelser til rekrutteringsteamet
  • Happiness calls og relationsmøder hvor du skaber ekstra værdi for eksisterende kunder
  • Udvikling af Cands koncept! Vi forsøger altid at skabe mere værdi for vores kunder og studerende. Du møder virksomheder hver uge, hvor du får unik viden. Dine inputs bliver integreret i konceptet, når du ser værdifulde muligheder og præsenterer en løsning.

Dig som person

Du er resultatorienteret, disciplineret og når dine mål! Du er motiveret for at blive en del af en virksomhed, hvor vi skaber studiejobs for studerende og finder den rigtige kompetence for virksomheder - et win/win.

For at få succes i stillingen er det vigtigt, at du:

  • Er motiveret for at arbejde hårdt og gå den ekstra mil for at lykkedes i jobbet
  • Har en god forretningsforståelse og hurtigt kan sætte dig ind i en kundes forretning og behov
  • Er motiveret for at blive en verdensklasse sælger
  • Er vedholdende og når målene, som du sætter for dig selv
  • Er serviceminded og kundefokuseret
  • Brænder for at blive en del af et vækstende start-up

Cand som arbejdsplads

Hos Cand arbejder vi mod vores første mål om at blive Danmarks førende Talent Management Bureau. Vi hjælper studerende tættere på drømmejobbet gennem studierelevant erhvervserfaring og personlig udvikling. Vi hjælper ledere med at nå deres mål ved at matche dem med de helt rigtige kompetencer og mennesker.

Du bliver en del af et ungt og ambitiøst team med 5 kollegaer og 75 studerende på Cand Business Academy.  Du får en stejl læringskurve med en grunding on-boarding, hvor du prøver kræfter med alle Cands processer, bliver trænet i vores salgsmodel og får en masse viden om vores forretning. Du bliver en del af en kultur, hvor vi fokuserer på at optimere og udvikle processer, som kan højne kvaliteten, mindske administration og løfte salget. Vigtigst bliver du en del af et tillidsfuldt arbejdsmiljø med ansvar.


Du bliver ansat på Cand’s hovedkontor i Aarhus C. Løn og bonus fastsættes i relation til dine kompetencer og performance.

Du er velkommen til at kontakte Casper Skjold Nielsen, Partner i Cand (28 76 61 81 / casper@cand.dk), med spørgsmål til stillingen.

Vil du med på rejsen? Ansøg med det samme gennem ansøgningsflowet i højre side. Deadline den 1. august 2018. Startdato hurtigst muligt herefter. 

(Nedenfor kan du evt. se lidt mere om værditilbuddet til Cand's studerende)

Stillingstype #147 Key Account Manager hos Cand
Ansøgningsfrist 01. August, 2018
Jobtype Fuldtid: Salg & Growth Hacking
Kontakt Du er altid velkommen til at kontakte Casper Skjold Nielsen med spørgsmål på 28 76 61 81

Din Cand Career

Som ansat hos Cand bliver du tilknyttet som konsulent i en spændende og udviklende virksomhed. Derudover bliver du en del af vores attraktive Business Academy. Her starter vi med at give dig et stærkt fundament i form af vores Onboarding forløb, hvor du trin for trin tillærer dig grundelementerne i værdifuldt arbejde.

Vi sikrer samtidig, at du bliver klogere på dig selv, og hvad du kan tilbyde erhvervslivet gennem udviklende workshops samt løbende sparring og refleksion fra Cand-miljøet. Målet er, at du udvikler dig på alle dine ønskede områder. Samtidigt bliver du en del af vores udviklingsmiljø, hvor vi og vores samarbejdspartnere giver dig værktøjerne, som virksomheder vil værdsætte resten af din karriere.