Studiejob: Kommunikation & content-creation

Søger du et studiejob indenfor kommunikation i eller omkring Aalborg? Er du i stand til at skrive spændende og knivskarpe tekster? Brænder du for at tage ejerskab over dine arbejdsopgaver og få dem til at lykkes? Så er det dig, vi leder efter til dette udviklende studiejob i Støvring!

Timer/ugen
15
Lokation
Nordjylland
Startdato
Hurtigst muligt
Udd.niveau
BSc./MSc.

Studiejobbet

I dette studiejob bliver du en del af et salgs- og marketingteam, hvor du bl.a. bliver ansvarlig for at skabe nyt og fængende content gennem diverse kommunikationskanaler, udarbejde nyhedsbreve og PR-materiale samt være med til at styrke kommunikationen til virksomhedens forhandlere. Ligeledes skal du sammen med en anden Cand-studerende arbejde med udvikling af salgstræningsmaterialer, formidling af kundefordele, applikationer, cases, hjemmesideoptimering m.m.

Dine arbejdsopgaver

  • Videreudvikling af virksomhedens marketingstrategi og -aktiviteter med særligt fokus på digitale medier
  • Skabelse af relevant content på hjemmesiden og de sociale medier
  • Øge kommunikationen med forhandlere via digitale medier + CRM nyhedsbreve
  • Skrive PR-materiale og distribuere til relevante medier
  • Udarbejdelse af tekster til manualer
  • Produktion og redigering af videomateriale til brug på hjemmeside, LinkedIn og YouTube
  • Diverse grafiske opgaver i InDesign og Photoshop
  • Ad hoc kommunikationsopgaver

Dine faglige og personlige kvalifikationer

Vores samarbejdspartner leder efter en dygtig og selvkørende studentermedhjælper, som har en god forretningsforståelse, og som brænder for at arbejde med markedsføringsstrategi, online branding og content-creation inden for B2B-marketing og -salg. Du skal have den teoretiske værktøjskasse i orden og være i stand til at argumentere for dine idéer. Det er vigtigt, at du har et stort gåpåmod, da det er dig, der får hovedansvaret for at drive forskellige kommunikations- og marketingprojekter. Engelsk tale og skrift på et professionelt niveau er et krav. Det er desuden en fordel, hvis du har kendskab til Tyskland eller Spanien – både sprogligt og markedsmæssigt. Derudover er det et plus, men ikke et krav, hvis du besidder kompetencer indenfor InDesign og/eller Photoshop. Som minimum skal du have en stor motivation og lyst til at arbejde med programmerne og dygtiggøre dig indenfor dem.

Yderligere om dig

  • Du er struktureret og fører din arbejdsopgaver i mål
  • Du har en god forståelse for digital marketing, kommunikation og markedsføringskanaler
  • Du er en dygtig skriftlig formidler, og besidder stærke kommunikationsevner
  • Du er proaktiv og kan arbejde selvstændigt
  • Du siger din mening, er handlekraftig og tør udfordre status quo
  • Du trives med ansvar

Virksomheden

Du bliver som studentermedhjælper en del af en spændende international virksomhed, som producerer håndholdte hydrauliske værktøjer. De er derfor hydrauliske eksperter inden for værktøjs- og udstyrsbranchen. Al konstruktion og montering udføres internt for at sikre fuld kontrol over kvalitet og ydeevne. Virksomheden profilerer sig med en anerkendelse af, at de producerer og leverer pålidelige mærker i branchen med mere end 40.000 værktøjer i drift rundt om i verden.

Virksomheden består af omkring 25 medarbejdere på kontoret i Støvring, som bliver din arbejdsplads. Det tager ca. 30-40 min. at komme dertil med offentlig transport eller 20 min. i bil. I dagligdagen refererer du direkte til salgschef, og du kommer til at arbejde tæt sammen med en anden Cand-studerende i marketing.

Ønsker du at søge studiejobbet, skal du igennem vores rekrutteringsflow, som du finder til højre på denne side. Hvis du vil høre mere om studiejobbet, er du velkommen til at kontakte Caroline Lykkegaard på 31 50 30 83 / caroline@cand.dk

Du kan også se flere jobs her

Søger du studiejob indenfor digital markedsføring i Aalborg, men er usikker på hvilke stillinger du kan besidde? Så se eksempler fra vores cases.

SE CASES HER

Stillingstype #507 Kommunikation & content-creation
Ansøgningsfrist Hurtigst muligt
Jobtype Studiejob
Kontakt Du er altid velkommen til at kontakte Caroline Lykkegaard på 31 50 30 83

Din Cand Career

Som ansat hos Cand bliver du tilknyttet som konsulent i en spændende og udviklende virksomhed. Derudover bliver du en del af vores attraktive Business Academy. Her starter vi med at give dig et stærkt fundament i form af vores Onboarding forløb, hvor du trin for trin tillærer dig grundelementerne i værdifuldt arbejde.

Vi sikrer samtidig, at du bliver klogere på dig selv, og hvad du kan tilbyde erhvervslivet gennem udviklende workshops samt løbende sparring og refleksion fra Cand-miljøet. Målet er, at du udvikler dig på alle dine ønskede områder. Samtidigt bliver du en del af vores udviklingsmiljø, hvor vi og vores samarbejdspartnere giver dig værktøjerne, som virksomheder vil værdsætte resten af din karriere.