Kommunikation og marketing i Aalborg

Brænder du for at arbejde med kommunikation og marketing? Er du god til at arbejde selvstændigt og med flere dele af virksomhedens markedsføring? Besidder du samtidig en stor mængde gåpåmod og eksekveringskraft? Så er det dig, vi leder efter til dette udviklende studiejob i Aalborg!

Timer/ugen
7.5
Lokation
Nordjylland
Startdato
Hurtigst muligt
Udd.niveau
BSc./MSc.

Studiejobbet

I dette studiejob får du en betydningsfuld rolle i udviklingen og eksekveringen af to nye virksomhedskoncepter. Du skal hjælpe en traditionel virksomhed med at tænke nyt og skabe større synlighed med et øget fokus på marketing. I tillæg hertil skal du bringe dine kompetencer i spil og skabe indhold til to nye websites.

Dine opgaver

  • Udarbejde en marketing- og kommunikationsstrategi for virksomhedens to selskaber
    • Herunder identificere value propositions, udvælge relevante marketingkanaler, styre budgetter, lave marketingplan mm.
  • Skabe indhold til virksomhedens to nye websites (Wordpress)
  • Udarbejde content og kampagner som rammer virksomhedens målgrupper
  • Skabe opmærksomhed omkring virksomhedens services gennem relevante kanaler
    • Eksempelvis nyhedsbreve, LinkedIn, Facebook mm.
  • Udarbejde marketingmateriale
    • Eksempelvis brochure og andet salgsmateriale
  • Teste brugen af betalt annoncering
    • Eksempelivs i form af Facebook eller Google annoncering

Stillingen starter med 30 timer om måneden, men kan udvikles løbende.

Dine faglige og personlige kvalifikationer

Virksomheden leder efter en dygtig studerende, som brænder for at arbejde med forskellige kommunikations- og marketingopgaver. Du bliver den første i virksomheden, som arbejder med kommunikation og marketing. Derfor skal du være god til at arbejde selvstændigt og finde løsninger på de udfordringer, som du møder.

Om dig:

  • Du er proaktiv og kan arbejde selvstændigt
  • Du trives på en mindre arbejdsplads med 4 kollegaer
  • Du brænder for at arbejde med marketing- og kommunikationsopgaver
  • Du kan lide at måle effekten af dine indsatser
  • Du har en stor portion gåpåmod
  • Du har et positivt sind og tager udfordringer med et smil
  • Du trives med at tage initiativ

Virksomheden

Du bliver en del af en mindre revisionsvirksomhed i Aalborg med 4 medarbejdere, der er specialiseret i at servicere mindre virksomheder. To af medarbejderne er bogholdere, som hjælper mere end 450 kunder. Virksomheden har netop været igennem et generationsskifte, og du er en del af vækststrategien for fremtiden, hvor virksomhedens to selskaber skal vækstes i hele landet. I dagligdagen kommer du til at arbejde selvstændigt med virksomhedens marketing og kommunikation. Du refererer til ejeren, hvilket betyder, at der vil være adgang til ideer og sparring samtidig med, at der ikke være langt fra tanke til handling. Det er en unik mulighed for dig, som vil være med til at lægge en ny vækststrategi for en traditionel virksomhed.

Ønsker du at søge stillingen, skal du igennem vores rekrutteringsflow, som du finder til højre på denne side. Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Thomas Striboll på 60 17 86 80 / thomas@cand.dk

Du kan også se flere jobs her

Stillingstype #252 Kommunikation og marketing i Aalborg
Ansøgningsfrist
Hurtigst muligt
Jobtype Studiejob
Kontakt Du er altid velkommen til at kontakte Thomas Striboll på 60 17 86 80

Din Cand Career

Som ansat hos Cand bliver du tilknyttet som konsulent i en spændende og udviklende virksomhed. Derudover bliver du en del af vores attraktive Business Academy. Her starter vi med at give dig et stærkt fundament i form af vores Onboarding forløb, hvor du trin for trin tillærer dig grundelementerne i værdifuldt arbejde.

Vi sikrer samtidig, at du bliver klogere på dig selv, og hvad du kan tilbyde erhvervslivet gennem udviklende workshops samt løbende sparring og refleksion fra Cand-miljøet. Målet er, at du udvikler dig på alle dine ønskede områder. Samtidigt bliver du en del af vores udviklingsmiljø, hvor vi og vores samarbejdspartnere giver dig værktøjerne, som virksomheder vil værdsætte resten af din karriere.