Junior Communication Manager hos Cand

Brænder du for at arbejde med kommunikation på strategisk og eksekverende niveau? Kan du skabe budskaber, kampagner og tekster, der rammer studerende og virksomhedsledere? Så er det dig, vi leder efter til vores studiejob som Junior Communication Manager hos Cand på vores kontor i Aarhus!

Timer/ugen
15
Lokation
Midtjylland
Startdato
12. aug
Udd.niveau
BSc./MSc.

Studiejobbet

I studiejobbet som Junior Communication Manager får du ansvar for flere kommunikations- og marketingsopgaver. Du skal tænke strategisk samtidigt med, at du skal eksekvere. Det er vores forventning, at du brænder for at arbejde med kommunikation og marketing. Det betyder, at du slet ikke kan lade være med at tænke på, hvordan vi kan forbedre os. Nedenstående er en liste med eksempler på opgaver, der løbende prioriteres i marketingsteamet, som du bliver en del af.

Dine opgaver

  • Udarbejdelse og eksekvering af content strategi
    • Eksempelvis cases, presse, kundehistorier, insights artikler og guides, som følger en overordnet storyline og kommunikationsstrategi
  • Social Media
    • Skabe inspirerende organisk indhold til Facebook, LinkedIn, Instagram mm.
  • Paid Media
    • Skabe kampagner via Facebook Ads, Instagram Ads, Google Ads, LinkedIn Ads mm.
  • Website
    • Optimering af indhold, således besøgende kommer på en inspirerende rejse (eks. gennem analyse af data fra Google Analytics)
    • SEO (sikre at studerende og virksomheder finder Cand)
    • Inbound marketing strategier (skabe de rigtige konverteringer)
  • Email marketing
    • Skabe kommunikationflows, der matcher målgruppens stadie i beslutningsprocessen
  • Udvikle marketings- og kommunikationssamarbejder
    • Eksempelvis markedsføring på universiteter, artikler i erhvervsmagasiner mm.
  • Skabe oplevelser og værdi for de studerende, som er en del af Cand Business Academy samt vores kunder
  • Løbende eksekvere nye ideer

Dine faglige og personlige kvalifikationer

Du kommer til at arbejde tæt sammen med en af Cand's partnere. I vil løbende sparre omkring strategi og udvikling af nye kommunikations- og marketingsinitiativer. Det forventes, at du eksekverer på flere områder, og du bidrager med ideer til udvikling af Cand's setup.

Om dig:

  • Du brænder for at arbejde med kommunikationsopgaver
  • Du brænder samtidigt for marketing og forstår vigtigheden af at måle effekten af dine indsatser
  • Du får ting til at ske!
    • Eks. når der skal etableres pressekontakt, interviewes kunder, sættes nye kampagner op mm.
  • Du tilegner dig ny viden
  • Du kan skabe interessante historier og vinkler, som gør Cand's kommunikation levende for modtageren
  • Du forstår, hvordan man kommunikerer til modtagere på forskellige stadier i en marketing funnel
  • Det er en fordel, hvis du har flair for grafiske opgaver

Virksomheden

Cand er et Talent Management-bureau med speciale i rekruttering og udvikling af studerende. Vi matcher landets dygtigste studerende med virksomheder gennem en unik proces. Til sommer ekspanderer Cand til København og bliver dermed landsdækkende. I den forbindelse er vores kommunikations- og marketingstrategier vigtigere end nogensinde. Du skal hjælpe med at tage Cand til næste niveau og forstærke vores brand, således det taler direkte til vores to målgrupper: studerende og virksomhedsledere. Du bliver en del af et ungt team i Aarhus med en høj grad af frihed og ansvar.

Ønsker du at søge stillingen, skal du igennem vores rekrutteringsflow, som du finder til højre på denne side. Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Casper Skjold Nielsen på 28 76 61 81 / casper@cand.dk

Du kan også se flere jobs her

Stillingstype #259 Junior Communication Manager hos Cand
Ansøgningsfrist
Hurtigst muligt
Jobtype Studiejob
Kontakt Du er altid velkommen til at kontakte Casper Skjold på 28 76 61 81

Din Cand Career

Som ansat hos Cand bliver du tilknyttet som konsulent i en spændende og udviklende virksomhed. Derudover bliver du en del af vores attraktive Business Academy. Her starter vi med at give dig et stærkt fundament i form af vores Onboarding forløb, hvor du trin for trin tillærer dig grundelementerne i værdifuldt arbejde.

Vi sikrer samtidig, at du bliver klogere på dig selv, og hvad du kan tilbyde erhvervslivet gennem udviklende workshops samt løbende sparring og refleksion fra Cand-miljøet. Målet er, at du udvikler dig på alle dine ønskede områder. Samtidigt bliver du en del af vores udviklingsmiljø, hvor vi og vores samarbejdspartnere giver dig værktøjerne, som virksomheder vil værdsætte resten af din karriere.