Studiejob inden for marketing & kommunikation i Nordjysk virksomhed

Brænder du for at arbejde med marketing, kommunikation og employer branding? Er du i stand til at skrive skarpe tekster og skabe sammenhæng mellem forskellige digitale platforme? Kan du se dig selv i en rolle, hvor du styrer digitale og offline marketingkampagner? Så er det dig, vi leder efter til dette spændende studiejob i Aalborg!

Timer/ugen
12.5
Lokation
Nordjylland
Startdato
06. maj
Udd.niveau
BSc./MSc.

Studiejobbet

I dette studiejob bliver du ansvarlig for marketingaktiviteterne i Nordjyllands måske største elektriker virksomhed samtidigt med, at du får mulighed løse en række HR-relaterede opgaver.

Dine ansvarsområder

  • Planlægning af marketingkampagner og eksekvering heraf
    • Herunder udarbejdelse af årshjul for marketing
  • Udarbejdelse af kommunikationsstrategi
    • Eksempelvis finde ud af hvordan den lokale kommunikation forankres i de enkelte afdelinger, mens hovedkontorets brand fortsat fremhæves
  • Optimering og drift af Sociale Medier
    • Organisk content og betalt annoncering (paid media)
  • Opsøge og udarbejde relevant content til kampagner
    • Opsøge og indsamle viden i organisationen, hos kunder og leverandører
  • Produktion af tekster til website
    • Herunder optimering af SEO
  • Styring og optimering af marketing i traditionelle medier
    • Eksempelvis PR, klistermærker til biler, brochure, nyhedsbreve mm.
  • Opsætning af relevante Google Ads
  • Udarbejde materialer til HR
    • Eksempelvis onboarding-mapper
  • Branding af virksomheden med særligt fokus på employer branding
  • Ad hoc-opgaver – stort som småt der løbende skal løses

Dine faglige og personlige kvalifikationer

Som person skal du være selvstændig, proaktiv og følge dine arbejdsopgaver til ende. Du skal have en god forretningsforståelse og især besidde indsigt i forskellige marketingkanaler og strategier.

  • Du er god til at arbejde selvstændigt
  • Du brænder for at arbejde med markedsføring
  • Du er proaktiv og får eksekveret på dine arbejdsopgaver
  • Du kan tale med dine kollegaer i øjenhøjde (de er ikke akademikere)
  • Du er nytænkende og tør komme med inputs til marketingstrategien
  • Du er en dygtig skriftlig formidler
  • Du er omstillingsparat og besidder en stor mængde gåpåmod
  • Du er god til at sætte dig ind i nye værktøjer
    • Eksempelvis Google Ads og Analytics hvis du ikke har kendskab til dette på forhånd

Virksomheden

Du bliver en del af Nordjyllands måske største elektrikervirksomhed beliggende i Aalborg C med 250 medarbejdere, som er fordelt på 7 lokationer. Virksomheden specialiserer sig i forskellige løsninger indenfor el, teknik, sikring og energi for både private og industri. Der er derfor mange interessante projekter at markedsføre. Dertil er det en branche med hård konkurrence om fagfolkene, hvorfor employer branding er et vigtigt strategisk parameter. I dagligdagen kommer du til at arbejde tæt sammen med den nystartede HR- og kommunikationsansvarlige. Hun søger en profil, som kan styre marketingaktiviteterne, således hun kan fokusere på HR-arbejdet.

Ønsker du at søge stillingen, skal du igennem vores rekrutteringsflow, som du finder til højre på denne side. Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Thomas Striboll på 60 17 86 80 / thomas@cand.dk

Du kan også se flere jobs her

Stillingstype #240 Marketing og kommunikation
Ansøgningsfrist 30. April, 2019
Jobtype Studiejob
Kontakt Du er altid velkommen til at kontakte Thomas Striboll på 60 17 86 80

Din Cand Career

Som ansat hos Cand bliver du tilknyttet som konsulent i en spændende og udviklende virksomhed. Derudover bliver du en del af vores attraktive Business Academy. Her starter vi med at give dig et stærkt fundament i form af vores Onboarding forløb, hvor du trin for trin tillærer dig grundelementerne i værdifuldt arbejde.

Vi sikrer samtidig, at du bliver klogere på dig selv, og hvad du kan tilbyde erhvervslivet gennem udviklende workshops samt løbende sparring og refleksion fra Cand-miljøet. Målet er, at du udvikler dig på alle dine ønskede områder. Samtidigt bliver du en del af vores udviklingsmiljø, hvor vi og vores samarbejdspartnere giver dig værktøjerne, som virksomheder vil værdsætte resten af din karriere.