Kommunikation og SoMe

Er du en dygtig formidler med flair for sociale medier? Er du idérig og har mod på at udfordre eksisterende processer? Kan du skrive nyhedsbreve, der vækker interessen hos læseren? Så er det dig, vi leder efter til dette studiejob!

Timer/ugen
8
Lokation
Midtjylland
Startdato
03. jan
Udd.niveau
BSc./MSc.

Studiejobbet

Som kommunikations- og marketingmedarbejder hos vores samarbejdspartner bliver du en del af et team på 6 medarbejdere. Det er en spændende IT-virksomhed, der udelukkende opererer på B2B markedet og allerde har en masse interessante kunder. Du bliver en del af en virksomhed med flad struktur og med mulighed for og opfordring til at sætte dit eget præg på arbejdet.

Dine ansvarsområder

I dette studiejob kommer du til at arbejde på en bred vifte af opgaver, hvorfor du skal trives i et arbejde med forskelligartede opgaver, men hvor du også er med til at prioritere arbejdsopgaverne.

  • Styrke tilstedeværelsen på de sociale medier (LinkedIn, Facebook)
  • Skrive artikler – nyheder, blogindlæg, opslag, features – til relevante fagmagasiner og medier
  • Turde brainstorme på de generelle kommunikationsopgaver/strategi
  • Producere, redigere og udsende nyhedsbreve til eksisterende kunder

Dine faglige og personlige kvalifikationer

I denne mindre virksomhed kommer du til at drive nogle vigtige processer, hvorfor det er vigtigt, at du:

  • Er interesseret i og har ideer til udviklingen af løsninger på elektroniske og sociale medier
  • Har flair for arbejde med digitale platforme/systemer
  • Har erfaring med arbejde i CMS systemer såsom Wordpress og Facebook Business Manager
  • Har forståelse for de vilkår, der er, når man arbejder med B2B-marketing

Virksomheden

Du bliver en del af en af en spændende IT-virksomhed i Aarhus med 6 medarbejdere. Kontoret ligger i Åbyhøj, som er 10 minutter fra Aarhus Centrum. Virksomheden specialiserer sig i digitale platforme og fokuserer udelukkende på B2B markedet.

Ønsker du at søge stillingen, skal du igennem vores rekrutteringsflow, som du finder til højre på denne side. Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Thomas Striboll på 60 17 86 80 / thomas@cand.dk

Du kan også se flere jobs her

Stillingstype #191 Kommunikation og SoMe
Ansøgningsfrist
Hurtigst muligt
Jobtype Studiejob
Kontakt Du er altid velkommen til at kontakte Thomas Striboll på 60 17 86 80

Din Cand Career

Som ansat hos Cand bliver du tilknyttet som konsulent i en spændende og udviklende virksomhed. Derudover bliver du en del af vores attraktive Business Academy. Her starter vi med at give dig et stærkt fundament i form af vores Onboarding forløb, hvor du trin for trin tillærer dig grundelementerne i værdifuldt arbejde.

Vi sikrer samtidig, at du bliver klogere på dig selv, og hvad du kan tilbyde erhvervslivet gennem udviklende workshops samt løbende sparring og refleksion fra Cand-miljøet. Målet er, at du udvikler dig på alle dine ønskede områder. Samtidigt bliver du en del af vores udviklingsmiljø, hvor vi og vores samarbejdspartnere giver dig værktøjerne, som virksomheder vil værdsætte resten af din karriere.