Team til analyse af fremtidens kunder

Kan du afdække, hvad der er de største udfordringer og behov for unge i alderen 20-25 år i relation til arbejdsmarkedet? Er du metodisk stærk, og kan du bygge en kvalitativ analyse, der stiller de rigtige spørgsmål? Kan du præsentere resultaterne i en rapport, som gør det muligt for beslutningstagerne at skabe relevante produkter til målgruppen? Så er det dig, vi leder efter til dette studiejob i Aarhus!

Timer/ugen
12.5
Lokation
Midtjylland
Startdato
01. jan
Udd.niveau
BSc./MSc.

Studiejobbet - Et consulting-projekt på 6 måneder

Vores kunde har behov for hjælp til at analysere sin målgruppe. Kunden fokuserer på en række segmenter, heriblandt studerende og dimittender. Denne målgruppe benytter sig i begrænset omfang af kundens produkter og kerneydelser, hvorfor der skal igangsættes en undersøgelse for at afdække behovene hos unge, der er nye på arbejdsmarkedet. De unge er fremtidens kunder og er derfor et vigtigt segment at forstå og udvikle de rette produkter til.

Projektet løber i 6 måneder fra 01/01/19 og skal løses af et team med to Cand-studerende.

Opgaven

Et grundigt analytisk og metodisk arbejde, hvor der via undersøgelser bliver gjort tydeligt, hvad unge anser som deres største udfordringer og behov, når de træder ud på arbejdsmarkedet. Dette undersøgende arbejde munder ud i en rapport med tydelig angivelse af tendenser, trends og udfordringer for unge mellem 20-25 år, som er nye på arbejdsmarkedet.

Styregruppen til projektet vil bruge disse indsigter til at udvikle nye produkter, som rammer målgruppen.

Succeskriterier for projektet

En rapport med data og statistik der underbygger tendenser og udfordringer, og som tydeligt beskriver 20-25-åriges udfordringer, tendenser og behov, når de er nye på arbejdsmarkedet.

En præsentation af 3-4 forskellige arketyper, som beskriver unge mellem 20-25 år, der er nye på arbejdsmarkedet. Arketyperne skal beskrive udfordringer, trends og tendenser hos målgruppen relateret til deres arbejdsliv.

Konkrete forslag til produkter og services der kan imødekomme de behov, der er blevet afdækket for målgruppen.

Dine faglige og personlige kvalifikationer

  • Det er vigtigt, at du er metodisk stærk, da du skal kunne komme ind til kernen af problemet i en abstrakt udfordring. Dine metodiske evner skal gøre dig i stand til dette samtidigt med, at du er opmærksom på dine egne bias ifm. opgaveløsningen.
  • Du har gode teoretiske værktøjer til udarbejde kvantitative og kvalitative undersøgelser. Eksempelvis har du viden om følgende: Spørgeteknik, fokusgrupper, interviews og spørgeskemaer.
  • Du kan strukturere og drive alle faser af projektet og præsentere en projektplan, når du er blevet sat ind i opgaven af styregruppen

Virksomheden

Undersøgelsen udarbejdes for og i samarbejde med en stor fagbevægelse. Kunden har kontor i Aarhus N, som er 30 minutter fra Aarhus Centrum med offentlig transport. Arbejdstiderne er fleksible og dele af projektet kan løses hjemmefra (der vil også være mulighed for at planlægge uden om eksamen). I forbindelse med projektet vil din Cand-kollega og dig samarbejde med en styregruppe.

Ønsker du at søge stillingen, skal du igennem vores rekrutteringsflow, som du finder til højre på denne side. Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Thomas Striboll på 60 17 86 80 / thomas@cand.dk

Du kan også se flere jobs her

Stillingstype #172 Team til målgruppeanalyse
Ansøgningsfrist 01. December, 2018
Jobtype Studiejob
Kontakt Du er altid velkommen til at kontakte Thomas Striboll på 60 17 86 80

Din Cand Career

Som ansat hos Cand bliver du tilknyttet som konsulent i en spændende og udviklende virksomhed. Derudover bliver du en del af vores attraktive Business Academy. Her starter vi med at give dig et stærkt fundament i form af vores Onboarding forløb, hvor du trin for trin tillærer dig grundelementerne i værdifuldt arbejde.

Vi sikrer samtidig, at du bliver klogere på dig selv, og hvad du kan tilbyde erhvervslivet gennem udviklende workshops samt løbende sparring og refleksion fra Cand-miljøet. Målet er, at du udvikler dig på alle dine ønskede områder. Samtidigt bliver du en del af vores udviklingsmiljø, hvor vi og vores samarbejdspartnere giver dig værktøjerne, som virksomheder vil værdsætte resten af din karriere.