Interesserer du dig for den finansielle sektor? Vil du være en del af en spændende virksomheds ekspansion? Vi søger lige nu 1-3 studerende til en virksomhed i den finansielle sektor.

Vores kunde Response Finance er inde i en rivende udvikling, hvorfor de søger 1-3 studerende, som skal indgå i et team om udarbejdelsen af markeds- og konkurrentanalyser.

Du vil bl.a. komme til at besvare spørgsmål som:

Hvordan ser det finansielle marked ud i dag og i hvilken retning bevæger det sig?

Hvem er de største konkurrenter, og hvordan performer de?

Med hvilket setup og nye vinkler kan vi skabe en succes med et nyt lånebrand for vores kunder.

Du vil komme til at arbejde med både deres eksisterende markeder i Skandinavien og med nye markeder i Polen, Spanien, Italien, Australien, New Zealand og UK.

Du vil dermed blive en vigtig spiller i forhold til at forberede virksomhedens udvidelse til disse nye markeder.

Om dig

Dette er det helt rigtige job for dig, hvis du interesserer dig for den finansielle branche og vil have hands-on erfaring med hvad der rører sig inden for markedet. Specielt det online finansielle marked.

Du kan lide at indgå i teams, da du vil komme til at blive en del af en gruppe af andre studentermedhjælpere.

Du har et analytisk mind-set.

Om virksomheden

Response Finance er en ung virksomhed, som ønsker at nytænke den online finansielle branche. De udvikler blandt andet nye finansielle brands, som tilbyder forbrugerlån og refinansiering og har i denne proces stort fokus på digital performance marketing.

Response Finance arbejder på flere europæiske markeder. De har i øjeblikket 16 medarbejdere, men udvider fortsat medarbejderstaben. Deres kontor ligger i Århus, men åbner også snart kontor i Finland.

Der forventes ca. 2 arbejdsdage om ugen på kontoret i Århus.

Vil du høre mere om stillingen, så ansøg vores Business Academy – helt uforpligtende. Så kalder vi dig ind til en hyggelig snak, hvor vi bare gerne vil lære dig lidt bedre at kende.

Du er også velkommen til at kontakte Martin Lie (30 70 21 89 / martin@cand.dk) med spørgsmål eller en ansøgning til stillingen.

Stillingstype #58 Markeds- og konkurrentanalyse i den finansielle sektor
Jobtype Studiejob
Kontakt Du er altid velkommen til at kontakte Martin Lie med spørgsmål på 30 70 21 89

Din Cand Career

Som ansat hos Cand bliver du tilknyttet som konsulent i en spændende og udviklende virksomhed. Derudover bliver du en del af vores attraktive Business Academy. Her starter vi med at give dig et stærkt fundament i form af vores Onboarding forløb, hvor du trin for trin tillærer dig grundelementerne i værdifuldt arbejde.

Vi sikrer samtidig, at du bliver klogere på dig selv, og hvad du kan tilbyde erhvervslivet gennem udviklende workshops samt løbende sparring og refleksion fra Cand-miljøet. Målet er, at du udvikler dig på alle dine ønskede områder. Samtidigt bliver du en del af vores udviklingsmiljø, hvor vi og vores samarbejdspartnere giver dig værktøjerne, som virksomheder vil værdsætte resten af din karriere.