Marketing & content

Brænder du for intelligent markedsføring og kommunikation? Kan du skabe synlighed overfor målgruppen ved at udvælge de rigtige kanaler? Kan du arbejde analytisk og udarbejde relevant content? Så er du den helt rigtige til denne stilling!

Timer/ugen
15
Lokation
Syddanmark
Startdato
Hurtigst muligt
Udd.niveau
BSc./MSc.

Jobbet

Vores kunde har travlt med en række ambitiøse vækstmål, og derfor har de brug for hjælp til at udføre spændende markedsførings- og kommunikationsopgaver. Målet er, at du som marketingsmedarbejder skaber interesse hos målgruppen for virksomhedens services med henblik på at skabe varme leads.

Som studentermedhjælper får du mulighed for at arbejde med mange forskellige og varierende opgaver, der giver dig en relevant praktisk vinkel til dit studie. Nogle af opgaverne vil du skulle løse i tæt samarbejde med den salgsansvarlige. Andre vil du skulle løse sammen med et eksternt mediebureau. Endeligt vil der være opgaver, som du selv får det fulde ansvar for.

Eksempler på opgaver

  • Kanalstrategi for markedsføring
  • Interview af kunder og analyse af deres præferencer samt udarbejdelse af cases
  • Udarbejdelse af content til website, sociale medier, nyhedsbreve mm.
  • Analyse og optimering af markedsføringsindsatsen gennem relevante værktøjer (eksempelvis Google Adwords, Facebook markedsføring og Google Analytics)
  • Projektstyring og koordinering ift. forskellige samarbejdspartnere
  • Hvis du er interesseret i analytisk markedsføring, vil der også være mulighed for at arbejde med leadscoring

Over tid vil du også selv være med til at forme stillingen ift. de muligheder og behov, der løbende opleves i den vækstende forretning. Derfor er der også mulighed for, at du kan skabe din egen fuldtidsstilling.

Arbejdstiden er ca. 15 timer om ugen i Vejle med tiltrædelse snarest muligt.

Din profil

Du brænder for at arbejde med markedsføring og kommunikation. Det er særligt vigtigt, at du både kan arbejde analytisk med markedsføring og være med til at udarbejde den nødvendige content. Virksomheden har fokus på at arbejde intelligent med markedsføring, hvilket betyder, at du hele tiden skal analysere og tænke i, hvordan de mest effektivt skaber opmærksomhed og interesse hos potentielle nye kunderne.

Dine primære kvalifikationer er, at du:

  • Har erfaring med overstående opgaver
  • Er god til at samarbejde med mange forskellige mennesker
  • Kan lide at blive stillet overfor udfordrende opgaver
  • Arbejder struktureret
  • Er lærenem og god til at sætte dig ind i nye områder
  • Drømmer om en karriere indenfor markedsføring og kommunikation

Virksomheden

Virksomheden har udviklet et af de få Business Performance systemer på markedet, som integrerer BI og Performance Management (budgettering / forecasting). Gennem de seneste år har de oplevet vækst i markedet, hvilket har affødt en ambitiøs vækstplan. Virksomhedens målsætning, som du skal være med til at kommunikkere, er, at de gør viden let tilgængelig og let forståelig for kunderne – en fleksibel og ligetil løsning for alle.

Virksomhedens kunder omfatter bl.a. Jem&Fix, Montana, Bauhaus, Kamstrup, Silvan m.fl., men det vigtigste er, at du brænder for B2B markedsføring og ramme den store målgruppe i midrange segmentet.

Du bliver en del af en afslappet kultur (med mange mænd), hvor der er masser af god humor, fælles morgenmad og bordtennis i frokostpausen.

Ønsker du at søge stillingen, skal du igennem vores rekrutteringsflow, som du finder til højre på denne side. Du er også velkommen til at sende din ansøgning direkte til Martin Lie (30 70 21 89 / martin@cand.dk) hurtigst muligt.

Stillingstype #124 Markedsføring & content
Ansøgningsfrist 06. April, 2018
Jobtype Studiejob
Kontakt Du er altid velkommen til at kontakte Martin Lie med spørgsmål på 30 70 21 89

Din Cand Career

Som ansat hos Cand bliver du tilknyttet som konsulent i en spændende og udviklende virksomhed. Derudover bliver du en del af vores attraktive Business Academy. Her starter vi med at give dig et stærkt fundament i form af vores Onboarding forløb, hvor du trin for trin tillærer dig grundelementerne i værdifuldt arbejde.

Vi sikrer samtidig, at du bliver klogere på dig selv, og hvad du kan tilbyde erhvervslivet gennem udviklende workshops samt løbende sparring og refleksion fra Cand-miljøet. Målet er, at du udvikler dig på alle dine ønskede områder. Samtidigt bliver du en del af vores udviklingsmiljø, hvor vi og vores samarbejdspartnere giver dig værktøjerne, som virksomheder vil værdsætte resten af din karriere.