Markedsføring og konceptudvikling

Kunne du tænke dig at arbejde med konceptudviklingen og markedsføringen af et nyt projekt, hvor du kommer til at have stor indflydelse? Er du en dygtig formidler og evner at omsætte ny viden til konkrete markedsføringstiltag og udviklingsmuligheder? Så er det dig, vi leder efter til dette studiejob!

Timer/ugen
15
Lokation
Syddanmark
Startdato
03. dec
Udd.niveau
BSc./MSc.

Studiejobbet

I dette studiejob skal du i samarbejde med salgschefen, kollegaer, samt interne og eksterne samarbejdspartnere udarbejde og udvikle på virksomhedens nye samarbejde med en ekstern partner. Du skal komme med idéer til konceptudvikling, samt kunne eksekvere på idéerne. Du skal drive markedsføringstiltagene, som du også selv kommer til at have stor indflydelse på. Det er bl.a. via sociale medier eller andre kanaler, som du, i din research, kommer frem til, er relevante for virksomheden at være synlige på.

Dine ansvarsområder

Det nye projekt, som du skal være med til at konceptudvikle og føre ud i livet, er endnu ikke kommet ud på markedet, hvorfor du kommer med på forløbet fra start af, hvor du skal bidrage til at modne produktet på markedet og bl.a. have fokus på segmenteringen af virksomhedens kunder, finde de rette kanaler at bringe det frem på. Opgaverne består bl.a. i:

  • Konceptudvikling på det nye samarbejde med ekstern partner
  • Beskrive virksomhedens løsninger til gavn for kunder og forbrugere
  • Undersøge og arbejde med relevante markedsføringskanaler
  • Kortlægge hele kunderejsen fra når en kunde beslutter sig for at købe produkterne, til de får det leveret og installeret

Dine faglige og personlige kvalifikationer

  • Du har en teknisk interesse og er god til at sætte dig ind i fagtekniske områder (uden nødvendigvis at have en fagteknisk baggrund)
  • Du evner at omsætte ny viden til konkrete markedsføringstiltag og udviklingsmuligheder
  • Du kan arbejde med præsentationsværktøjer
  • Du er en dygtig formidler, som kan fortælle de gode historier
  • Du har en god forståelse for marketing og markedsføringskanaler
  • Du har en stærk kommunikativ evne på dansk og engelsk

Virksomheden

Du bliver ansat i en interessant virksomhed i Vejle med 65 medarbejdere, som er en del af en stor organisation. Kontoret ligger i Vejle S, der ligger 10 minutter fra Banegården. Virksomheden specialiserer sig i piloteringspæle og fokuserer, i det nye samarbejde med ekstern virksomhed, på miljørigtige varmeløsninger. I dagligdagen kommer du til at arbejde tæt sammen med salgschefen og andre samarbejdspartnere.

Ønsker du at søge stillingen, skal du igennem vores rekrutteringsflow, som du finder til højre på denne side. Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Thomas Striboll på 60 17 86 80 / thomas@cand.dk

Du kan også se flere jobs her

Stillingstype #171 Markedsføring og konceptudvikling
Ansøgningsfrist
Hurtigst muligt
Jobtype Studiejob
Kontakt Du er altid velkommen til at kontakte Thomas Striboll på 60 17 86 80

Din Cand Career

Som ansat hos Cand bliver du tilknyttet som konsulent i en spændende og udviklende virksomhed. Derudover bliver du en del af vores attraktive Business Academy. Her starter vi med at give dig et stærkt fundament i form af vores Onboarding forløb, hvor du trin for trin tillærer dig grundelementerne i værdifuldt arbejde.

Vi sikrer samtidig, at du bliver klogere på dig selv, og hvad du kan tilbyde erhvervslivet gennem udviklende workshops samt løbende sparring og refleksion fra Cand-miljøet. Målet er, at du udvikler dig på alle dine ønskede områder. Samtidigt bliver du en del af vores udviklingsmiljø, hvor vi og vores samarbejdspartnere giver dig værktøjerne, som virksomheder vil værdsætte resten af din karriere.