Er du den fødte promoter? Og fanger ordene marketing, kommunikation og analyse din opmærksomhed? Så er du måske den kandidat, vi leder efter.

Vi søger på nuværende tidspunkt en frisk kommunikationsstuderende, der brænder for analyse og markedsføring, og som kan hjælpe vores kunde – SwapSafe. Arbejdet består i at promovere SwapSafe gennem alle initiativer lige fra PR, analyser og markedsføring. Dvs. vi efterspørger en kandidat med interesse for at skrive og lave marketingsanalyser. Derudover skal du hjælpe SwapSafe med at etablere sig på markedet. Det skal gøres gennem effektive kommunikation- og markedsføringsinitiativer i ind- og udland.

Du er idérig ift. at tænke kommunikation og markedsføring ind i mange forskelle kontekster. Du kan arbejde selvstændigt og motiveres til at eksekvere tiltag som den primære drivkraft. Du har et stort personligt drive og masser af gå-på-mod.

Vi ser gerne, at du har 1-2 år tilbage af studiet og er motiveret af at skabe din egen stilling i en hurtig voksende forretning med masser af muligheder.

Om kunden

SwapSafe har gennemlevet en utrolig udvikling. Efter en lang periode med produktudvikling er de nu klar til at gå til markedet og de har fart på. De har både etableret kontor i DK, Norge og Spanien.

SwapSafe sælger intelligente nøglebokse, som kan bruges alle steder, hvor der sker en udveksling af nøgler (og mange andre produkter på sigt). AirBNB bliver en stor kunde, udlejningsbranchen for både huse og biler bliver en anden stor kunde på den korte bane.

SwapSafe er en af de hurtigst voksende start-ups og har et kæmpe potentiale – de søger derfor folk, som vil med dem på rejsen mod noget endnu større.

Vil du høre mere om stillingen, så ansøg vores Business Academy – helt uforpligtende. Så kalder vi dig ind til en hyggelig snak, hvor vi bare gerne vil lære dig lidt bedre at kende.

For mere info: Kontakt Martin Lie på martin@cand.dk eller på 30 70 21 89.

Stillingstype # 51 Entusiastisk kommunikationsstuderende søges til analyse og markedsføring
Jobtype Studiejob
Kontakt Du er altid velkommen til at kontakte Martin Lie med spørgsmål på 30 70 21 89

Din Cand Career

Som ansat hos Cand bliver du tilknyttet som konsulent i en spændende og udviklende virksomhed. Derudover bliver du en del af vores attraktive Business Academy. Her starter vi med at give dig et stærkt fundament i form af vores Onboarding forløb, hvor du trin for trin tillærer dig grundelementerne i værdifuldt arbejde.

Vi sikrer samtidig, at du bliver klogere på dig selv, og hvad du kan tilbyde erhvervslivet gennem udviklende workshops samt løbende sparring og refleksion fra Cand-miljøet. Målet er, at du udvikler dig på alle dine ønskede områder. Samtidigt bliver du en del af vores udviklingsmiljø, hvor vi og vores samarbejdspartnere giver dig værktøjerne, som virksomheder vil værdsætte resten af din karriere.