SoMe & kommunikation

Er du passioneret omkring digital marketing og især SoMe? Brænder du samtidig for at arbejde med tekstforfatning? Og trives du med ansvar? Så er det dig, vi leder efter til dette udviklende studiejob i Randers!

Timer/ugen
15
Lokation
Midtjylland
Startdato
Hurtigst muligt
Udd.niveau
BSc./MSc.

Studiejobbet

I dette studiejob skal du hjælpe vores samarbejdsvirksomhed med forskellige spændende arbejdsopgaver inden for marketing og kommunikation. Først og fremmest skal du bringe dine faglige kompetencer i spil til tekstforfatning, udarbejdelse og fremsendelse af nyhedsbreve samt vedligeholdelse af de sociale medier og website. Endvidere skal du hjælpe med at udarbejde strategien for markedsføringsinitiativer og kanaler samt stå for eksekveringen. Du vil derfor være med til at forme egne arbejdsopgaver. Derudover vil der være en række sekundære opgaver, som du enten kan udføre eller være tovholder på, hvis det ligger uden for dine faglige færdigheder.

Dine arbejdsopgaver

Primære:

  • Sociale medier og website
    • Strategisk ansvar
    • Udvikling, optimering og publicering af content til SoMe
    • Vedligeholdelse og udvikling af hjemmeside
  • Forfatning af tekster
  • Udarbejdelse og fremsendelse af nyhedsbreve
  • Koordinering med professionel fotograf ved fotoopgaver ude af virksomheden
  • Produktprøver til kunder
  • Hjælpe med at udarbejde strategien for markedsføringsinitiativer og kanaler
  • Ad hoc opgaver – stort som småt der løbende skal løses

Sekundære:

(Nogle af nedenstående arbejdsopgaver kan eventuelt udføres i samarbejde med et eksternt bureau, hvor du i stedet er tovholder på opgaverne)

  • Messeplanlægning og –organisering
  • Fotografering af produkter i virksomheden
  • Annoncering
  • Udarbejdelse og udsendelse af kataloger
  • Udarbejdelse af designmanual

Dine faglige og personlige kvalifikationer

Virksomheden leder efter en alsidig marketingsprofil, som besidder kompetencer inden for tekstforfatning, og som har en god forståelse for især sociale medier. Som person skal du være opsøgende og nytænkende, idet du meget gerne må komme med forslag til markedsføringsinitiativer, som du efterfølgende kan eksekvere på. Virksomheden leder derfor efter en studerende, som trives med ansvar, og som kan bidrage på både et strategisk og operationel niveau.

Om dig:

  • Du er en dygtig skriftlig formidler
  • Du besidder stærke kommunikationsevner
  • Du har en god forståelse for digital marketing, kommunikation og markedsføringskanaler
  • Du er en udadvendt, smilende og snakkesaglig person
  • Du er proaktiv og kan arbejde selvstændigt
  • Du er lærenem og kan hurtigt sætte dig ind i virksomheden
  • Du er glad for at eksekvere
  • Du er pligtopfyldende
  • Du griber de bolde, som bliver kastet op, og du trives med ansvar
  • Du har en positiv tilgang til arbejdsopgaver og udfordringer

Virksomheden

Du bliver en del af en af en spændende familiejet virksomhed med omkring 25 medarbejdere. Din arbejdsplads bliver på kontoret i Randers, som er lidt over en time fra Aarhus C med offentlig transport. Der vil dog være mulighed for hjemmearbejdsdage samtidig med at Cand-bilen også kan benyttes. Endvidere er virksomheden også indstillet på at hente dig på stationen i Randers, hvis dette kan løse eventuelle transportudfordringer. Virksomheden er specialister i laminat og melamin, og producerer, forarbejder og sælger såvel standard- som specialløsninger til byggebranchen og inventarindustrien. I dagligdagen kommer du til at arbejde tæt sammen med direktøren i virksomheden, hvorfor der ikke vil være langt fra idé til handling.

Ønsker du at søge stillingen, skal du igennem vores rekrutteringsflow, som du finder til højre på denne side. Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Thomas Striboll på 60 17 86 80 / thomas@cand.dk

Du kan også se flere jobs her

Stillingstype #298 SoMe & kommunikation
Ansøgningsfrist
Hurtigst muligt
Jobtype Studiejob
Kontakt Du er altid velkommen til at kontakte Thomas Striboll på 60 17 86 80

Din Cand Career

Som ansat hos Cand bliver du tilknyttet som konsulent i en spændende og udviklende virksomhed. Derudover bliver du en del af vores attraktive Business Academy. Her starter vi med at give dig et stærkt fundament i form af vores Onboarding forløb, hvor du trin for trin tillærer dig grundelementerne i værdifuldt arbejde.

Vi sikrer samtidig, at du bliver klogere på dig selv, og hvad du kan tilbyde erhvervslivet gennem udviklende workshops samt løbende sparring og refleksion fra Cand-miljøet. Målet er, at du udvikler dig på alle dine ønskede områder. Samtidigt bliver du en del af vores udviklingsmiljø, hvor vi og vores samarbejdspartnere giver dig værktøjerne, som virksomheder vil værdsætte resten af din karriere.