Marketingansvarlig hos international virksomhed

Brænder du for at arbejde med marketing på både et strategisk og operationelt niveau? Er du god til at arbejde selvstændigt og med flere dele af virksomhedens markedsføring? Er du samtidig kreativ og nytænkende? Så er det dig, vi leder efter til dette studiejob!

Timer/ugen
15
Lokation
Midtjylland
Startdato
03. dec
Udd.niveau
BSc./MSc.

Studiejobbet

I dette spændende studiejob skal du hjælpe virksomheden med at opnå en større synlighed igennem et øget fokus på online tilstedeværelse. Du skal ligeledes analysere og udvikle virksomhedens nuværende marketingstrategi. Det er derfor vigtigt, at du har mod på at få et stort strategisk ansvar, men samtidig også evner at udføre den planlagte strategi.

Dine ansvarsområder

  • Udarbejde strategien for markedsføringsinitiativer og kanaler i samarbejde med ledelsen
  • Skabe en større synlighed for virksomheden
  • Skabe en sammenhæng mellem de forskellige digitale platforme
  • Analysere virksomheden med henblik på at forbedre marketingkanalerne
  • Stå for storytelling så de gode kundehistorier bliver fortalt
  • Udarbejde content til hjemmeside og SoMe
  • Udarbejde salgsmateriale
  • Skyde videoer og lave speak til disse
  • Bruge og udnytte værktøjerne Google Adwords, Google Analytics, SEO og Facebook Business Manager
  • Hjælpe med leadgenerering
  • Ad hoc opgaver – stort som småt der løbende skal løses

Dine faglige og personlige kvalifikationer

Virksomheden arbejder efter mottoet; "New Thinking - New Solutions", hvorfor det er vigtigt, at du kan se dig i dette. Du skal altså kunne udfordre status quo, tænke anderledes og være kreativ. Du skal også kunne argumentere for dine strategiske forslag, hvorfor det er vigtigt, at du tør tage en diskussion.

Om dig:

  • Du er selvkørende og dygtig til dit fag
  • Du er udadvendt
  • Du er kreativ
  • Du er en dygtig formidler, som kan fortælle de gode historier
  • Du har en god forståelse for marketing og markedsføringskanaler
  • Du tør stille spørgsmål og udfordre status quo
  • Du er flydende på engelsk
  • Det er et plus, hvis du har grafiske evner

Virksomheden

Du bliver en del af en af en spændende virksomhed i Skanderborg. Kontoret ligger 35 minutter fra Aarhus. Virksomheden specialiserer sig hydraulik og sælger deres produkter til virksomheder i hele verden. I dagligdagen kommer du til at arbejde tæt sammen med ledelsen, hvorfor der ikke er langt fra idé til handling.

Ønsker du at søge stillingen, skal du igennem vores rekrutteringsflow, som du finder til højre på denne side. Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Thomas Striboll på 60 17 86 80 / thomas@cand.dk

Du kan også se flere jobs her

Stillingstype #174 Marketingansvarlig hos international virksomhed
Ansøgningsfrist 23. November, 2018
Jobtype Studiejob
Kontakt Du er altid velkommen til at kontakte Thomas Striboll på 60 17 86 80

Din Cand Career

Som ansat hos Cand bliver du tilknyttet som konsulent i en spændende og udviklende virksomhed. Derudover bliver du en del af vores attraktive Business Academy. Her starter vi med at give dig et stærkt fundament i form af vores Onboarding forløb, hvor du trin for trin tillærer dig grundelementerne i værdifuldt arbejde.

Vi sikrer samtidig, at du bliver klogere på dig selv, og hvad du kan tilbyde erhvervslivet gennem udviklende workshops samt løbende sparring og refleksion fra Cand-miljøet. Målet er, at du udvikler dig på alle dine ønskede områder. Samtidigt bliver du en del af vores udviklingsmiljø, hvor vi og vores samarbejdspartnere giver dig værktøjerne, som virksomheder vil værdsætte resten af din karriere.