Er du interesseret i at forstå de grundliggende elementer i en virksomheds økonomi? Kan du se dig selv arbejde med bogføring, fakturering, økonomiske analyser og rapportering til ledelsen? Så er du muligvis den kandidat, vi leder efter.

Beskrivelse af kunden:

Virksomheden Danklima arbejder med installationer i byggerier indenfor strøm, varme, vand og luft. De har kontor i Viby, og de servicerer bl.a.  Aarhus Kommune og super sygehuset i Skejby. Danklima er en del af koncernen Wicotec Kirkebjerg, hvor der er ansat 50 funktionærer og 250 fagpersoner. Arbejdspladsen har en venskabelig omgangstone med plads til alle.

Danklima har travlt og vil gerne have en motiveret studerende til at hjælpe med bogføring og rapportering. Du skal kunne se værdien i, at lærer det grundlæggende i økonomi og bygge på herfra.

Dine opgaver

  • Fakturering af kunder
  • Skabe økonomisk overblik
  • Kontrol af ordre og fakturaer
  • Afstemninger
  • Udtræk af data fra økonomisystem og rapportering til ledelsen
  • Komme med inputs og forbedringsforslag

Du er

  • Flittig
  • En person, der kan se værdien i at lære det grundlæggende i økonomi og bygge på herfra
  • En person med en naturlig interesse for at arbejde med regnskab og økonomi
  • Lærenem (du bliver oplært i økonomisystemet Navision)
  • Motiveret af at få ansvar og udvikle dig i stillingen
  • Klar til at byde ind med perspektiver og nye måder at gøre tingene på

Virksomheden ligger i Viby, og det forventes, at du kan arbejde 10-15 timer ugentligt.

Vil du høre mere om stillingen, så ansøg vores Business Academy – helt uforpligtende. Så kalder vi dig ind til en hyggelig snak, hvor vi bare gerne vil lære dig lidt bedre at kende.

Du er også velkommen til at kontakte Martin Lie (30 70 21 89 / martin@cand.dk) med spørgsmål eller en ansøgning til stillingen.

Stillingstype #76 Økonomi i mellemstor virksomhed
Jobtype Studiejob
Kontakt Du er altid velkommen til at kontakte Martin Lie med spørgsmål på 30 70 21 89 / martin@cand.dk

Din Cand Career

Som ansat hos Cand bliver du tilknyttet som konsulent i en spændende og udviklende virksomhed. Derudover bliver du en del af vores attraktive Business Academy. Her starter vi med at give dig et stærkt fundament i form af vores Onboarding forløb, hvor du trin for trin tillærer dig grundelementerne i værdifuldt arbejde.

Vi sikrer samtidig, at du bliver klogere på dig selv, og hvad du kan tilbyde erhvervslivet gennem udviklende workshops samt løbende sparring og refleksion fra Cand-miljøet. Målet er, at du udvikler dig på alle dine ønskede områder. Samtidigt bliver du en del af vores udviklingsmiljø, hvor vi og vores samarbejdspartnere giver dig værktøjerne, som virksomheder vil værdsætte resten af din karriere.