Økonomiassistent til financial controlling og BI

Vil du være en del af et Cand-team, hvor dine arbejdesopgaver et inden for økonomi og Business Intelligence? Er du en holdspiller, og vil du være med til at udvikle virksomheden igennem dine opnåede resultater? Så er det dig, vi leder efter til dette spændende studiejob i Odder!

Timer/ugen
15
Lokation
Midtjylland
Startdato
01. apr
Udd.niveau
BSc./MSc.

Studiejobbet

I dette studiejob skal du være assistent for virksomhedens regnskabsansvarlige. Du vil blive involveret i alt fra momssandsynliggørelse til opdatering og udvikling af deres budgetter, hvor du især skal bringe dine skarpe egenskaber i Excel i spil. Derudover skal du bidrage til forretningen gennem dit analytiske mindset, idet du skal lave økonomiske analyser og opsætte og optimere rapporter i Microsoft Power BI.

Dine arbejdsopgaver

  • Gennemgå, opdatere og videreudvikle virksomhedens budgetstyringssystem
  • Lave dataudtræk fra virksomhedens systemer
  • Udarbejde økonomiske analyser - eksempelvis indtjenings- og omkostningsanalyser
  • Opbygge rapporter med relevant viden til ledelsen
  • På sigt opsætte og optimere rapporter i Microsoft Power BI
  • Momssandsynliggørelse
  • Bidrage til udviklingen af økonomiafdelingen gennem løbende inputs
  • Ad hoc-økonomiopgaver - stort som småt der skal løses

Dine faglige og personlige kvalifikationer

Virksomheden søger et team på to studerende, som kan bringe energi og ny viden ind i organisationen. Det forventes derfor, at du er dygtig til dit fag, og at du tilgår arbejdsopgaverne med et smil og en god portion gåpåmod. Virksomheden arbejder efter værdierne: vinde, glæde og initiativpligt og går samtidig meget op i ærlighed. Det er derfor vigtigt, at du kan se dig selv arbejde inden for dette værdisæt.

Om dig:

  • Du er en glad og smilende person
  • Du har en humoristisk sans
  • Du er udadvendt og energisk
  • Du er en holdspiller
  • Du er empatisk og ydmyg
  • Du gør dig umage og er dygtig til dit fag
  • Du er arbejdsom og proaktiv
  • Du er dygtig til Excel
  • Du har en god økonomisk forståelse
  • Du er løsningsorienteret
  • Du har et analytisk mindset
  • Du tør sige din mening og udfordre status quo

Virksomheden

Du bliver en del af en spændende virksomhed syd for Aarhus med omkring 50 medarbejdere. Virksomhedens hovedkontor ligger i Odder, som er 30 minutter fra Aarhus C med offentlig transport. Det er derfor nemt at komme dertil med letbanen eller bussen. Virksomheden specialiserer sig i innovative og kreative løsninger med fokus på skilte og visuel identitet. I dagligdagen kommer du til at arbejde tæt sammen med ledelsen i virksomheden, hvilket betyder, at der ikke vil være langt fra idé til handling.

Ønsker du at søge stillingen, skal du igennem vores rekrutteringsflow, som du finder til højre på denne side. Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Thomas Striboll på 60 17 86 80 / thomas@cand.dk

Du kan også se flere jobs her

Stillingstype #218 Økonomiassistent til financial controlling og BI
Ansøgningsfrist 15. March, 2019
Jobtype Studiejob
Kontakt Du er altid velkommen til at kontakte Thomas Striboll på 60 17 86 80

Din Cand Career

Som ansat hos Cand bliver du tilknyttet som konsulent i en spændende og udviklende virksomhed. Derudover bliver du en del af vores attraktive Business Academy. Her starter vi med at give dig et stærkt fundament i form af vores Onboarding forløb, hvor du trin for trin tillærer dig grundelementerne i værdifuldt arbejde.

Vi sikrer samtidig, at du bliver klogere på dig selv, og hvad du kan tilbyde erhvervslivet gennem udviklende workshops samt løbende sparring og refleksion fra Cand-miljøet. Målet er, at du udvikler dig på alle dine ønskede områder. Samtidigt bliver du en del af vores udviklingsmiljø, hvor vi og vores samarbejdspartnere giver dig værktøjerne, som virksomheder vil værdsætte resten af din karriere.