Procesautomatisering og databehandling

Vil du prøve kræfter med at udarbejde og implementere et bemandingssystem til 100 medarbejdere? Er du god til databehandling og analyse? Så er det dig, vi leder efter til dette studiejob i Aarhus!

Timer/ugen
15
Lokation
Midtjylland
Startdato
15. okt
Udd.niveau
BSc./MSc.

Studiejobbet

I dette studiejob skal du selvstændigt stå for at udvikle et fleksibelt og smart IT-værktøj, som kan organisere den daglige drift for 100 malere. Derudover skal du hjælpe og udvikle virksomheden igennem dataanalyse og rapportering. Du bliver drivkraften inden for dine arbejdsområder og vil heraf få en stor rolle i virksomheden.

Dine ansvarsområder

  • Udarbejde et IT-værktøj (evt. i Excel eller lignende) til at organisere og automatisere den daglige drift af 100 medarbejdere, som er inddelt i teams. Bemandingssystemet skal kunne tage højde for antallet af teams, antal medarbejdere i hvert team, bemandingsbehovet pr. opgave, længde for opgaverne. Det skal desuden kunne tage højde for pludselig sygdom, ferie for de ansatte osv.
  • Du skal også sørge for, at systemet kan automatisere flytning af en medarbejder til et nyt team, hvis der f.eks. er sygdom eller ferie. Denne flytning skal ske automatisk og dannes på baggrund af aktuelle opgaver, afstanden mellem teams og antallet af medarbejdere i teams ift. bemandingsbehovet for den akutelle opgave.
  • Strukturering af data
  • Analyse af data
  • Udarbejdelse af månedlige rapporter til ledelsen, entrepriseledere og bestyrelsen
  • Løbende inputs til optimering af forretningen

Dine faglige og personlige kvalifikationer

Du kommer til at blive del af en virksomhed, som både har håndværkere og akademikere ansat. Det er derfor vigtigt, at du trives i et omskifteligt miljø og har god humor.

Kort om dig:

  • Du er seriøs og målrettet
  • Du er udadvendt og positiv
  • Du har en god forretningsforståelse
  • Du eksekverer og får tingene gjort
  • Du er løsningsorienteret
  • Du har stærke Excel-færdigheder
  • Du har en god analyseevne og er talstærk

Virksomheden

Du bliver en del af en af en spændende virksomhed i Aarhus med omkring 100 medarbejdere. Kontoret ligger i Egå, lige udenfor Aarhus. Virksomheden specialiserer sig i malerarbejde og fokuserer på business-to-business markedet. I dagligdagen kommer du til at arbejde tæt sammen med virksomhedens CEO og CFO, hvor du vil få en stor indflydelse, idet der ikke er langt fra idé til handling.

Ønsker du at søge stillingen, skal du igennem vores rekrutteringsflow, som du finder til højre på denne side. Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Thomas Striboll på 60 17 86 80 / thomas@cand.dk

Du kan også se flere jobs her

Stillingstype #158 Procesautomatisering & databehandler
Ansøgningsfrist 08. October, 2018
Jobtype Studiejob
Kontakt Du er altid velkommen til at kontakte Thomas Striboll på 60 17 86 80

Din Cand Career

Som ansat hos Cand bliver du tilknyttet som konsulent i en spændende og udviklende virksomhed. Derudover bliver du en del af vores attraktive Business Academy. Her starter vi med at give dig et stærkt fundament i form af vores Onboarding forløb, hvor du trin for trin tillærer dig grundelementerne i værdifuldt arbejde.

Vi sikrer samtidig, at du bliver klogere på dig selv, og hvad du kan tilbyde erhvervslivet gennem udviklende workshops samt løbende sparring og refleksion fra Cand-miljøet. Målet er, at du udvikler dig på alle dine ønskede områder. Samtidigt bliver du en del af vores udviklingsmiljø, hvor vi og vores samarbejdspartnere giver dig værktøjerne, som virksomheder vil værdsætte resten af din karriere.