Projektleder, forretningsudvikler og blæksprutte til kreativt mediebureau

Er du benhård til at planlægge og styre projekter? Kan du sætte dig ind i en forretning og optimere processerne? Har du lederegenskaber? Så er det dig, vi leder efter til denne stilling!

Timer/ugen
8
Lokation
Nordjylland
Startdato
Hurtigst muligt
Udd.niveau
BSc./MSc.

Vores kunde har fart på og leder efter en person, som kan skabe struktur i forretningen. Du bliver en del af et kreativt team, som er dygtige til deres arbejde, men de har brug for dig til at professionalisere deres arbejdsgange og have et skarpt øje på optimeringsmuligheder. Derfor skal du være klar til at optimere stort og småt.

Jobbet

Et vigtigt parameter i den kreative branche er at optimere antallet af timer, der faktureres til kunder. Dette kræver, at alle projekter planlægges nøje og forretningen drives professionelt. Og det er dit vigtigste fokusområde.

Dine ansvarsområder er:

  • Projektledelse
    • Ressourceplanlægning og styring, målsætning, budgettering, opfølgning på deadlines mm.
  • Opsætning og optimering af processer
  • Udvikling af forretningen
  • Håndtering af opgaver indenfor administration, økonomi mm.

Stillingen starter med 8-12 timer om ugen og kan udvides efter behov. Virksomheden har kontor i Aalborg Centrum.

Dig som person

Du har en stærk forretningsforståelse og kan tage styringen uden tøven. Du er en detaljeorienteret projektleder, og du forholder dig kritisk til nuværende processer. Målet med stillingen er, at du udvikler dig til en leder af forretningen. Derfor er det vigtigt, at du kan gå ind og bidrage med stort og småt der, hvor forretningen har behov for dig!

Essentielle egenskaber

  • Du kan håndtere og tøjle dine kreative kollegaer
  • Du kan sætte struktur på processerne og professionalisere forretningen
  • Du har ledelsespotentiale (kan drive administration, økonomi, projekter, udvikle forretningen mm.)
  • Du kan arbejde selvstændigt og finde løsningerne på udfordringerne, som I møder undervejs!

Hertil trives du i et kreativt miljø!

Virksomheden

Du bliver en del af et kreativt mediebureau, som er specialiseret i video. De er kendte for at gøre deres arbejde godt. Derfor arbejder brands som Carlsberg, Home og TDC også sammen med dem. Du bliver en del af et ungt kreativt team på fire personer. I dagligdagen bliver du en tæt sparringspartner til den travle leder og ejer. Han brænder for det kreative og vil have, at du frigiver hans tid fra alt andet, der omhandler drift af forretningen.

Ønsker du at søge stillingen, skal du igennem vores rekrutteringsflow, som du finder til højre på denne side. Du er også velkommen til at sende din ansøgning direkte til Martin Lie (30 70 21 89 / martin@cand.dk) hurtigst muligt.

Stillingstype #131 Projektleder, forretningsudvikler og blæksprutte
Ansøgningsfrist 11. May, 2018
Jobtype Studiejob
Kontakt Du er altid velkommen til at kontakte Martin Lie med spørgsmål på 30 70 21 89

Din Cand Career

Som ansat hos Cand bliver du tilknyttet som konsulent i en spændende og udviklende virksomhed. Derudover bliver du en del af vores attraktive Business Academy. Her starter vi med at give dig et stærkt fundament i form af vores Onboarding forløb, hvor du trin for trin tillærer dig grundelementerne i værdifuldt arbejde.

Vi sikrer samtidig, at du bliver klogere på dig selv, og hvad du kan tilbyde erhvervslivet gennem udviklende workshops samt løbende sparring og refleksion fra Cand-miljøet. Målet er, at du udvikler dig på alle dine ønskede områder. Samtidigt bliver du en del af vores udviklingsmiljø, hvor vi og vores samarbejdspartnere giver dig værktøjerne, som virksomheder vil værdsætte resten af din karriere.