Relationsskaber til iværksættervirksomhed

Skal du være med til at kommunikere værdien af en ny digital løsning, der effektivisere leadgenereringen for virksomheder, når de er på messe? En løsning, som bl.a. benyttes af Grundfos! Kan du identificere potentielle nye kunder og skabe kontakten til beslutningstageren ved at formidle USP'erne på en inspirerende måde? Så er det dig, vi leder efter til dette studiejob i Aarhus!

Timer/ugen
12.5
Lokation
Midtjylland
Startdato
01. feb
Udd.niveau
BSc./MSc.

Studiejobbet

I dette studiejob skal du hjælpe med at finde nye samarbejdspartnere, der vil have glæde af at bruge en innovativ app på messer i stedet for gammeldags pen og papir. En app, der allerede benyttes af Grundfos, Arla, Mitsubishi, Siemens Garmesa og mange flere. En app, der gør det nemt at kvalificere leads og opsætte kommunikationsflows. En app med en skarpt defineret målgruppe. En app, der har en succesfuld investor og bestyrelsesformand med ombord.

Dine ansvarsområder

  • Udvikling af salgsstrategien - med særligt fokus på det personlige salg. Målet er en proces, der skaber en "feel good"-oplevelse fra første kontakt til kontraktindgåelse.
  • Identificere mulige samarbejdspartnere, som app'en kan skabe værdi for
  • Identificere den rette beslutningstager
  • Skabe den indledende dialog med beslutningstageren
  • Analysere kommunikationen med leads og arrangere møder og præsentationer med de beslutningstagere, der gerne vil høre mere
  • Opbygge inspirerende salgsmateriale, som giver modtageren lyst til at samarbejde
  • Løbende kommunikere med beslutningstagere

Dine faglige og personlige kvalifikationer

  • Du er nede på jorden og velovervejet i din tilgang til salg
  • Du har mod på at kontakte potentielle samarbejdspartnere
  • Du er ambitiøs og vil være med til at udvikle forretningen til næste niveau!
  • Du er god til at arbejde selvstændigt
  • Du er initiativrig og kommer med ideer til nye tilgange
  • Det er en fordel, hvis du har lidt erfaring med salg og service

Virksomheden

Du bliver en del af et startup, som er på en unik rejse. Kerneteamet består af 4 personer på kontoret i Højbjerg, Aarhus. Produktet udspringer fra et konkret behov fra verdens største virksomheder. Som en del af vækstplanen ansætter virksomheden en ny salgsansvarlig, som du kommer til at arbejde tæt sammen med. Tonen på kontoret er uformel, arbejdstiden er fleksibel og ambitionerne er store.

Ønsker du at søge stillingen, skal du igennem vores rekrutteringsflow, som du finder til højre på denne side. Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Thomas Striboll på 60 17 86 80 / thomas@cand.dk

Du kan også se flere jobs her

Stillingstype #169 Relationer & nye kunder
Ansøgningsfrist 15. January, 2018
Jobtype Studiejob
Kontakt Du er altid velkommen til at kontakte Thomas Striboll på 60 17 86 80

Din Cand Career

Som ansat hos Cand bliver du tilknyttet som konsulent i en spændende og udviklende virksomhed. Derudover bliver du en del af vores attraktive Business Academy. Her starter vi med at give dig et stærkt fundament i form af vores Onboarding forløb, hvor du trin for trin tillærer dig grundelementerne i værdifuldt arbejde.

Vi sikrer samtidig, at du bliver klogere på dig selv, og hvad du kan tilbyde erhvervslivet gennem udviklende workshops samt løbende sparring og refleksion fra Cand-miljøet. Målet er, at du udvikler dig på alle dine ønskede områder. Samtidigt bliver du en del af vores udviklingsmiljø, hvor vi og vores samarbejdspartnere giver dig værktøjerne, som virksomheder vil værdsætte resten af din karriere.