Junior Sales Assistant

Har du lyst til at få en koordinerende rolle i en spændende salgsafdeling? Brænder du for at udvikle dine kompetencer inden for kundekontakt, salgsstrategi og salgsprocesser? Bringer du energi ind i dit arbejde? Så er det dig, vi leder efter til dette udviklende studiejob i Aarhus!

Timer/ugen
15
Lokation
Midtjylland
Startdato
01. okt
Udd.niveau
BSc./MSc.

Studiejobbet

Vores samarbejdsvirksomhed skal bruge en dygtig og udadvendt studerende til at hjælpe deres salgsafdeling. Du vil få en koordinerende rolle - og studiejobbet vil dermed give dig et dybdegående indblik i alle facetter af en førende salgsafdeling, hvor du vil blive et vigtigt bindeled mellem salgsmedarbejderne. Ligeledes vil du også komme til at sidde i en funktion, der binder salg og marketing sammen, hvorfor du vil få en bred berøringsflade i flere afdelinger.

Din opgave vil først og fremmest bestå af at kvalificere og bearbejde mulige salgsemner, hvorefter du også vil få lov til at stå for kundekontakten til en række mindre potentielle kunder. Derudover kommer du til at agere som støtte ved større salgsemner - og generelt forventes det, at du også kommer til at bidrage i udviklingen af virksomhedens fremtidige salgsstrategier og salgsprocesser. Studiejobbet indeholder derfor en stejl læringskurve - og for den rigtige kandidat kan studiejobbet som Junior Sales Assistant være første skridt på vejen til en spændende karriere inden for salg, både national og internationalt.

Dine arbejdsopgaver

  • Kvalificering og bearbejdning af mulige salgsemner
  • Skabe kontakt til potentielle kunder - eksempelvis tage første intro-kald og kvalificere emnet
  • Bidrage som støtte ved større salgsemner
    • Forberedelse og strategi
    • Deltagelse i kundemøder
  • Salgskoordinering
  • Bidrage til udvikling af virksomhedens salgsstrategi og salgsprocesser
  • Leadgenerering
  • Ad hoc-opgaver – stort som småt, der løbende skal løses

Dine faglige og personlige kvalifikationer

Virksomheden leder efter en dygtig studerende, som har et stort drive og gåpåmod. Du skal som person være udadvendt, opsøgende samt turde eksekvere uden at være bange for at fejle. Generelt er virksomheden på udkig efter en profil, som har lyst til at arbejde med salg og kundekontakt - og som muligvis drømmer om at få en karriere inden for salg. Det er derfor vigtigt, at du er lærenem og virkelig har lyst til at lære og udvikle dig.

Om dig:

  • Du har lyst til at arbejde med salg
  • Du besidder gode kommunikationsevner
  • Du besidder en solid IT- og forretningsforståelse
  • Du er proaktiv og kan arbejde selvstændigt
  • Du er en social, udadvendt og snakkesalig person
  • Du udstråler masser af energi og gåpåmod
  • Du tør snakke i telefon med kunder
  • Du får eksekveret på dine arbejdsopgaver
  • Du er lærenem og har mod på at sætte dig ind i IT software
  • Du er flydende på engelsk - både skriftlig og mundtligt
  • Du har lyst til at lære og udvikle dig

Virksomheden

Du bliver en del af en spændende softwarevirksomhed i Aarhus N, som arbejder med digitalisering af betalinger til abonnement- og betalingsløsningsvirksomheder. Du vil blive en del af en arbejdsplads med otte andre kolleger på kontoret, og du vil indgå i et multikulturelt team. Derudover vil du også blive en del af et Cand-team, idet virksomheden søger to dygtige studerende fra Cand Business Academy. I dagligdagen kommer du til at arbejde tæt sammen med virksomhedens salgsteam, hvorfor der ikke vil være langt fra tanke til handling.

Ønsker du at søge stillingen, skal du igennem vores rekrutteringsflow, som du finder til højre på denne side. Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Thomas Striboll på 60 17 86 80 / thomas@cand.dk

Du kan også se flere jobs her

Stillingstype #286 Junior Sales Assistant
Ansøgningsfrist 20. September, 2019
Jobtype Studiejob
Kontakt Du er altid velkommen til at kontakte Thomas Striboll på 60 17 86 80

Din Cand Career

Som ansat hos Cand bliver du tilknyttet som konsulent i en spændende og udviklende virksomhed. Derudover bliver du en del af vores attraktive Business Academy. Her starter vi med at give dig et stærkt fundament i form af vores Onboarding forløb, hvor du trin for trin tillærer dig grundelementerne i værdifuldt arbejde.

Vi sikrer samtidig, at du bliver klogere på dig selv, og hvad du kan tilbyde erhvervslivet gennem udviklende workshops samt løbende sparring og refleksion fra Cand-miljøet. Målet er, at du udvikler dig på alle dine ønskede områder. Samtidigt bliver du en del af vores udviklingsmiljø, hvor vi og vores samarbejdspartnere giver dig værktøjerne, som virksomheder vil værdsætte resten af din karriere.