Strategisk salg og relationsskabelse

Skal du være med til at udvikle forretningen for vores samarbejdspartner? Kan du tænke strategisk, og med udgangspunkt i veldefinerede målgrupper konvertere leads til nye kunder? Så er det dig, vi leder efter til dette studiejob i Aarhus!

Timer/ugen
15
Lokation
Midtjylland
Startdato
Hurtigst muligt
Udd.niveau
BSc./MSc.

Studiejobbet

I dette studiejob skal du hjælpe til med at skabe gode kunderelationer med udgangspunkt i en veldefineret kundeprofil og et stærkt forankret værditilbud. Vores samarbejdspartner er meget anerkendte indenfor digital markedsføring og har en stærk track record bag sig, da de har skabt stor værdi for deres eksisterende kunder. Dette er budskabet, der nu skal spredes, og det er her, du kommer ind i billedet.

Dine ansvarsområder

  • Udarbejde en salgsstrategi med fokus på en positiv dialog med de potentielle kunder. Du skal inspirere gennem storytelling og derved give modtageren lyst til at styrke deres digitale markedsføring
  • Identificere de rette beslutningstagere
  • Skabe den indledende dialog med beslutningstageren og arrangere møder
  • Deltage i møder med beslutningstageren og præsentere koncept og værditilbud
  • Udarbejde tilbud
  • Løbende kommunikere med potentielle kunder

Dit fokus vil i første omgang være at skabe nye dialoger, som over tid kan blive til nye kunder.

Dine faglige og personlige kvalifikationer

  • Du er nede på jorden og velovervejet i din tilgang til salg
  • Du har mod på at kontakte potentielle samarbejdspartnere
  • Du er disciplineret og god til at arbejde selvstændigt
  • Du er initiativrig og kommer med ideer til nye tilgange
  • Du har gåpåmod og har altid mod på nye udfordringer
  • Det er en fordel, hvis du har kendskab til digital marketing og forståelse for begreber som return on investment, CPC, CPM (ellers kan dette tillæres hurtigt)

Virksomheden

Du bliver en del af en ung virksomhed, som er på en spændende udviklingsrejse. Teamet består af 11 medarbejdere på kontoret i Lystrup. Virksomhedens DNA er stærkt funderet i en stor passion for online markedsføring og en målbar tilgang til marketingsindsatser. På den måde kan de altid skabe dokumenteret værdi for deres kunder og samarbejdspartnere.

Ønsker du at søge stillingen, skal du igennem vores rekrutteringsflow, som du finder til højre på denne side. Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Thomas Striboll på 60 17 86 80 / thomas@cand.dk

Du kan også se flere jobs her

Stillingstype #220 Strategisk salg og relationsskabelse
Ansøgningsfrist
Hurtigst muligt
Jobtype Studiejob
Kontakt Du er altid velkommen til at kontakte Thomas Striboll på 60 17 86 80

Din Cand Career

Som ansat hos Cand bliver du tilknyttet som konsulent i en spændende og udviklende virksomhed. Derudover bliver du en del af vores attraktive Business Academy. Her starter vi med at give dig et stærkt fundament i form af vores Onboarding forløb, hvor du trin for trin tillærer dig grundelementerne i værdifuldt arbejde.

Vi sikrer samtidig, at du bliver klogere på dig selv, og hvad du kan tilbyde erhvervslivet gennem udviklende workshops samt løbende sparring og refleksion fra Cand-miljøet. Målet er, at du udvikler dig på alle dine ønskede områder. Samtidigt bliver du en del af vores udviklingsmiljø, hvor vi og vores samarbejdspartnere giver dig værktøjerne, som virksomheder vil værdsætte resten af din karriere.