Trader

Brænder du for at blive trader? Er du en af Aalborgs mest ambitiøse og målrettede studerende med interesse for finance? Skal du snart til at starte på din kandidatuddannelse? Så er det dig, vi leder efter!

Timer/ugen
10
Lokation
Nordjylland
Startdato
01. mar
Udd.niveau
BSc.

Om virksomheden

Unioil Supply er en olie handelsvirksomhed med 25 højt engagerede specialister, hvis kerneforretning er skræddersyede olieforsyningsløsninger. Unioil Supply håndterer hele værdikæden fra køb af olie fra raffinaderi, over logistik og lager, til levering hos kunden. Kunderne befinder sig primært i Nord- og Vesteuropa og findes i brancher såsom shipping, forsvar, retail og power plants.

Kulturen er performance drevet, og hverdagen er præget af høj aktivitet, mange bolde i luften, og håndtering af store værdier.

Samtidig er der fokus på en god balance mellem en hektisk arbejdsdag og høj trivsel. Det kommer til udtryk via personalepleje, gode kollegiale relationer og mulighed for personlig udvikling.

Virksomheden drives fra moderne lokaler på Aalborgs havnefront.

Samlet er det en af Nordjyllands mest attraktive arbejdspladser – også for en studerende.

Jobbet

Som studentermedhjælper hos trading afdelingen i Unioil Supply, vil du have mulighed for at opnå dybdegående viden indenfor trading og international handel.

Unioil Supplys konkurrencemæssige fordel er funderet i specialistviden og godt købmandskab. Der er ikke tale om et day trader job, men tværtimod et trading job, hvor der udarbejdes detaljerede undersøgelser af marked, kunde, produkt og konkurrenter, hvor ud fra der sammensættes en optimeret løsning til kunden.

Din vigtigste rolle bliver at assistere med research af projekter for trading afdelingen. Du vil varetage opgaver omkring data- og forretningsanalyser, herunder indsamling og strukturering af information, som bruges i samarbejde med erfarne tradere til udvikling af forretningen.

Din profil

Jobbet som studentermedarbejder hos trading afdelingen i Unioil Supply kræver en person med følgende egenskaber:

·       Passion og entusiasme

·       Købmandskab

·       Kreativitet og evne til at tænke ud af boksen

·       Udadvendt

·       Kundeminded

·       Rationel

Stillingstype #110 Trader
Jobtype Studiejob
Kontakt Du er altid velkommen til at kontakte Martin Lie med spørgsmål på 30 70 21 89

Din Cand Career

Som ansat hos Cand bliver du tilknyttet som konsulent i en spændende og udviklende virksomhed. Derudover bliver du en del af vores attraktive Business Academy. Her starter vi med at give dig et stærkt fundament i form af vores Onboarding forløb, hvor du trin for trin tillærer dig grundelementerne i værdifuldt arbejde.

Vi sikrer samtidig, at du bliver klogere på dig selv, og hvad du kan tilbyde erhvervslivet gennem udviklende workshops samt løbende sparring og refleksion fra Cand-miljøet. Målet er, at du udvikler dig på alle dine ønskede områder. Samtidigt bliver du en del af vores udviklingsmiljø, hvor vi og vores samarbejdspartnere giver dig værktøjerne, som virksomheder vil værdsætte resten af din karriere.