Studiejob: Tysk & Engelsk Content Creator

Søger du studiejob indenfor virksomhedskommunikation i Østjylland? Er du passioneret omkring digital marketing og SEO-optimering? Kan du skrive inspirerende content på flere sprog - og er du samtidig fuld af energi, lyst og gåpåmod? Så er det dig, vi leder efter til dette udviklende studiejob i Skanderborg!

Timer/ugen
12.5
Lokation
Midtjylland
Startdato
01. sep
Udd.niveau
BSc./MSc.

Studiejobbet

I dette studiejob skal du først og fremmest hjælpe med at skrive content til en ny hjemmeside. Du får en helt central rolle i tekstforfatningen til landing-pages, hvor et vigtigt fokus for dig bliver på SEO-optimeringen. Endvidere skal du bidrage med dine skriftlige kompetencer til at udarbejde salgs- og marketingsmaterialer, og senere i studiejobbet kan du også få mulighed for at opstarte sociale medier for virksomheden. Du bliver del af en interntional virksomhed, hvilket betyder, at dit udarbejdede content skal være på både dansk, engelsk og tysk.

Dine arbejdsopgaver

  • Tekstforfatning - eksempelvis til landing-pages og udarbejdelse af produktbeskrivelser
  • SEO-optimering
  • Udarbejde salg- og marketingsmaterialer
  • Opstart af SoMe og efterfølgende vedligeholdelse samt udvikling
  • Forstå kunderejsen og bruge din viden til at optimere den digitale markedsføring
  • Ad hoc opgaver – stort som småt der løbende skal løses.

Dine faglige og personlige kvalifikationer

Vores samarbejdspartner leder efter en dygtig studentermedhjælper, som elsker at arbejde med tekstforfatning på både dansk, engelsk og tysk. Du skal samtidig have en god forståelse den digitale markedsføring. Som person skal du være arbejdsom og flittig.

Om dig:

  • Du har en god forståelse for digital marketing, kommunikation og markedsføringskanaler
  • Du er en dygtig skriftlig formidler og besidder stærke kommunikationsevner på dansk, engelsk og tysk.
  • Du er en teamplayer og god til mennesker
  • Du er struktureret, proaktiv og kan arbejde selvstændigt
  • Du har et stort drive og eksekverer på dine idéer
  • Du trives med ansvar
  • Du er som person udadvendt og smilende

Virksomheden

Du bliver som studentermedhjælper en del af en spændende virksomhed, som sælger et bredt program af hjælpemidler og reservedele til ældre og handicappede gennem forhandlere i hele Europa. Virksomheden er endvidere i gang med en større digital omstilling, som blandet andet omfatter udvikling af ny E-commerce platform, der lanceres ultimo 2020. Denne proces vil der også være mulighed for at blive en aktiv del af. Din arbejdsplads bliver på kontoret, der er placeret i Skanderborg, som er 35 minutter fra Aarhus C med offentlig transport. Virksomheden består af 11 dygtige medarbejdere. I dagligdagen kommer du til at referere direkte til virksomhedens direktør, hvorfor der ikke vil være langt fra idé til handling.

Ønsker du at søge studiejobbet, skal du igennem vores rekrutteringsflow, som du finder til højre på denne side. Hvis du vil høre mere om studiejobbet, er du velkommen til at kontakte Thomas Striboll på 60 17 86 80 / thomas@cand.dk

Du kan også se flere jobs her

Søger du studiejob indenfor digital markedsføring i Aarhus, men er usikker på hvilke stillinger du kan besidde? Så se eksempler fra vores cases.

SE CASES HER

Stillingstype #412 Tysk & Engelsk Content Creator
Ansøgningsfrist 14. August, 2020
Jobtype Studiejob
Kontakt Du er altid velkommen til at kontakte Thomas Striboll på 60 17 86 80

Din Cand Career

Som ansat hos Cand bliver du tilknyttet som konsulent i en spændende og udviklende virksomhed. Derudover bliver du en del af vores attraktive Business Academy. Her starter vi med at give dig et stærkt fundament i form af vores Onboarding forløb, hvor du trin for trin tillærer dig grundelementerne i værdifuldt arbejde.

Vi sikrer samtidig, at du bliver klogere på dig selv, og hvad du kan tilbyde erhvervslivet gennem udviklende workshops samt løbende sparring og refleksion fra Cand-miljøet. Målet er, at du udvikler dig på alle dine ønskede områder. Samtidigt bliver du en del af vores udviklingsmiljø, hvor vi og vores samarbejdspartnere giver dig værktøjerne, som virksomheder vil værdsætte resten af din karriere.