Studiejob: Business Intelligence Konsulent

Søger du et studiejob indenfor Business Intelligence i Aarhus? Har du en god dataforståelse, og er du kompetent indenfor Power BI? Har du sans for detaljen og besidder du evnen til at lave pæne visuelle dashboards? Så er det dig, vi leder efter til dette spændende studiejob midt i Aarhus!

Timer/ugen
12.5
Lokation
Midtjylland
Startdato
Hurtigst muligt
Udd.niveau
BSc./MSc.

Studiejobbet

I dette studiejob skal du arbejde med Business Intelligence for virksomhedens kunder. Din rolle indebærer, sammen med teamet, at løse kundernes problemer og ønsker igennem dine kompetencer inden for databehandling, dataanalyse samt Microsoft Power BI. Overblik, drive og kompetencer indenfor Power BI er nøgleord – og kombineret med analyse og datahåndtering beskriver det din daglige arbejdsgang. Dette skyldes, at du skal forstå kundernes behov og ønsker – og efterfølgende udarbejde BI for dem, hvor du kompetent visualiserer og præsenterer resultaterne af dine analyser. Din fornemste opgave bliver altså at supportere dine kollegaer og kunder, og du får derfor en betydningsfuld rolle og en hverdag fyldt med udfordrende og alsidige arbejdsopgaver, hvor du får mulighed for at præge din egen dagsorden.

Eksempler på dine arbejdsopgaver

  • Databehandling og dataanalyse
  • Opsætning og udvikling af rapportering i Power BI
  • Visualisering af data
  • Vedligeholdelse af kundernes BI behov
  • Opbygning af dashboards

Dine faglige og personlige kvalifikationer

Virksomheden leder efter en dygtig studentermedhjælper, som brænder for at arbejde med Business Intelligence. Udover, at du skal have flair for Excel og en god forståelse for Microsoft Power BI, så er det vigtigste, at du som person er ydmyg, selvstændig samt detaljeorienteret og kvalitetsbevidst. Endvidere skal du være skarp til at forstå kundernes reelle behov, så du på den mest simple og værdiskabende måde kan løse det. Dette forudsætter, at du besidder en solid forretningsforståelse, og at du har et analytisk mindset med flair for flotte visualiseringer af data. Generelt søger virksomheden det hele menneske, som både har forstand på at arbejde i Microsoft Power Bi, men som samtidig har en god forståelse for det forretningsmæssige behov fra kunderne.

Om dig:

  • Du er dygtig til at visualisere og eksekvere
  • Du er proaktiv og kan arbejde selvstændigt
  • Du er detaljeorienteret og kvalitetsbevidst
  • Du brænder for at arbejde med data og analyser
  • Du besidder en god forretningsforståelse
  • Du har et analytisk mindset
  • Du har erfaring med Microsoft Power BI
    • Du bør derfor tage Cands Business Intelligence Certificering inden du starter i studiejobbet

Virksomheden

Du bliver som studentermedhjælper en del af et spændende og førende BI-hus i stærk udvikling, der udbyder totale og moderne it-løsninger til deres kunder. Din arbejdsplads bliver på kontoret, der ligger i Navitas i hjertet af Aarhus C. I dagligdagen kommer du til at referere til og samarbejde tæt med ledelsen, hvorfor der ikke vil være langt fra idé til handling. For den rigtige kandidat vil der endvidere være mulighed for både praktikophold samt fastansættelse efter endt studie.

Ønsker du at søge studiejobbet, skal du igennem vores rekrutteringsflow, som du finder til højre på denne side. Hvis du vil høre mere om studiejobbet, er du velkommen til at kontakte Thomas Striboll på 60 17 86 80 / thomas@cand.dk

Du kan også se flere jobs her

Søger du studiejob indenfor Business Intelligence i Aarhus, men er usikker på hvilke stillinger du kan besidde? Så se eksempler fra vores cases.

SE CASES HER

Stillingstype #495 Business Intelligence Konsulent
Ansøgningsfrist Hurtigst muligt
Jobtype Studiejob
Kontakt Du er altid velkommen til at kontakte Thomas Striboll på 60 17 86 80

Din Cand Career

Som ansat hos Cand bliver du tilknyttet som konsulent i en spændende og udviklende virksomhed. Derudover bliver du en del af vores attraktive Business Academy. Her starter vi med at give dig et stærkt fundament i form af vores Onboarding forløb, hvor du trin for trin tillærer dig grundelementerne i værdifuldt arbejde.

Vi sikrer samtidig, at du bliver klogere på dig selv, og hvad du kan tilbyde erhvervslivet gennem udviklende workshops samt løbende sparring og refleksion fra Cand-miljøet. Målet er, at du udvikler dig på alle dine ønskede områder. Samtidigt bliver du en del af vores udviklingsmiljø, hvor vi og vores samarbejdspartnere giver dig værktøjerne, som virksomheder vil værdsætte resten af din karriere.