Studiejob: Data Analyst
Kæmpe koncern søger analysestuderende til QHSE-afdeling! Dette er studiejobbet for dig, som vil arbejde med databehandling, statistik og Microsoft Power BI!
Studiejobbet
I dette studiejob bliver du en del af en international virksomheds QHSE-afdeling. Afdelingen bidrager med det som kunden og virksomheden ønsker i forhold til "Quality, Health & Safety and Environment". Virksomheden har derfor lavet en række procesbeskrivelser, politikker samt procedurer, som beskriver hvordan virksomhedens ansatte skal arbejde internt og eksternt i forhold til at opnå den højest mulige kvalitet. For at kunne analysere, om det er de rigtige processer og beskrivelser, som virksomheden har, laver de interne audit, udsender månedlige surveys, udarbejder kvartals QHSE-rapporter og laver årligt Management Review.
Generelt vil du i dette studiejob blive involveret i en række forskellige arbejdsopgaver, og det er derfor vigtigt, at du som person er fleksibel og besidder en bred interesse for IT-systemer, procesbeskrivelser, databehandling og rapportering. Du vil også skulle arbejde med KPI-opfølgning, udføre analyser samt udarbejde statistikker. Studiejobbet vil derfor give dig et dybdegående indblik i flere forskellige processer inden for "Quality, Health & Safety and Environment" i en stor international virksomhed.
Opgaver
Du får en nøglerolle i virksomhedens databehandling. Dette er rugbrødsarbejde, som vil give dig en dybdegående forståelse for virksomhedens IT-system, og gøre dig klar til andre arbejdsopgaver.
Du skal blive en af superbrugerne på virksomhedens IPW-system og blive i stand til at agere support for kollegaer rundt om i verden.
Du skal udarbejde statistikker på aftalte KPI'er, analysere data og præsentere resultaterne
Du skal arbejde med dataanalyse og rapportering i Microsoft Power BI
Virksomheden
Du bliver som studentermedhjælper en del af en spændende international virksomhed, som har 29 kontorer fordelt på 21 lande. Din arbejdsplads bliver på Aarhus Havn, hvor du vil blive en del af hovedkontoret, hvor der i dag sidder omkring 30 medarbejdere. Virksomheden specialiserer sig i projektspedition og fragt. I dagligdagen kommer du til at arbejde tæt sammen med virksomhedens General Manager og Head of QHSE, hvilket betyder, at der vil være adgang til sparring, og samtidig vil der ikke være langt fra idé til handling.