← Tilbage til oversigt

Midtjylland • Studiejob • BSc./MSc.

Job nummer

952

Startdato

01/11/2022

Ansøgningsfrist

Hurtigst muligt

Timer/ugen

12.5

Studiejob: Digital Marketing & Growth-Hacking

Søger du et relevant studiejob indenfor digital marketing? Kan du se dig selv i en rolle med ansvar for og værdiskabende content og initiativer? Vil du være en del af en scale-up med masser af unge kolleger? Og kan du slå dine kolleger i bordtennis? Så er dette studiejobbet for dig!

Studiejobbet

I dette spændende studiejob får du en alsidig, udviklende og udfordrende rolle, hvor du i samspil med direktøren og COO'en skal drive adskillige digitale marketingaspekter. Du får en bred vifte af arbejdsopgaver med højt til loftet, og du kommer selv til at præge og udvikle stillingens retning.

Eksempler på arbejdsopgaver

  • Sætte dig dybt ind i virksomheden og værdiskabelsen af deres softwareløsning

  • Forstå målgruppen - hvorfor skaber deres løsning værdi for E-Commerce Managers, Logistikansvarlige osv.?

  • Udarbejde en content-plan eller årshjul - være tovholder på at eksekvere planen

  • Udarbejde tekster om virksomheden og deres løsninger

    • Indhold til SoMe, website m.m.

  • Opfange de gode historier hos kolleger, interviewe kunder og udarbejde fængende kundecases

  • Administrere og tage lead på virksomhedens LinkedIn-profil og øvrige SoMe-platforme.

Med tiden kan det også blive relevant at:

  • Planlægge, koordinere og deltage på messer

  • Optimere employer branding og tiltrækningsstrategi

Virksomheden

Du bliver som studiemedhjælper en del af en spændende virksomhed midt i Risskov, som har skabt en førende prisovervågningssoftware, der indsamler data fra millioner af e-handelsbutikker. Virksomheden består af omkring 40 medarbejdere, hvor gennemsnitsalderen er 31 år. Derfor kan du vente dig et åbent kontormiljø med masser af energi, højt humør og unge kolleger, som alle bidrager til sjove, hårdtarbejdende og spændende arbejdsrammer. Til dagligt kommer du til at arbejde tæt med CEO'en og COO'en, hvorfor der ikke vil være langt fra idé til handling.


Vi ser frem til at høre fra dig

Vil du høre mere om studiejobbet?

Celine Løvgren • 61 31 73 01 • celine@cand.dk

Klar til at finde meget mere end et studiejob? Kom i gang på 10 minutter

Som en del af Cand Academy kommer du i betragtning til studiejobs blandt 95.000 danske virksomheder.
Opret Studieprofil