← Tilbage til oversigt

Nordjylland • Studiejob • BSc./MSc.

Job nummer

1163

Startdato

20/11/2023

Ansøgningsfrist

Hurtigst muligt

Timer/ugen

12.5

Studiejob: Bæredygtighedskonsulent

Har du en interesse for bæredygtighed? Er du vild med at dykke ned i tal og udarbejde analyser? Så er dette spændende studiejob lige noget for dig!

Hvem er Cand?

Cand er Danmarks førende konsulenthus for studerende, hvor vi matcher studerende fra videregående uddannelser med relevante studiejobs hos vores samarbejdsvirksomheder. Det betyder, at du bliver ansat som konsulent hos Cand, og derfor skal du også være en del af Cand for at kunne komme i betragtning til vores ledige studiestillinger. Du kan læse mere om Cands koncept og ansøgningsprocessen her: https://cand.dk/


Studiejobbet


Vores tidligere samarbejdspartner har kontaktet os igen, da de har brug for en dygtig medarbejder til at hjælpe dem med analyseopgaver inden for bæredygtighed. Det er derfor et studiejob, som kræver at du er analytisk anlagt og har et drive for hjælpe virksomheden med at komme i mål i forbindelse med de kommende krav indenfor ESG & bæredygtighed. Stillingen kræver desuden, at du kan arbejde selvstændigt, og at du ikke er bange for at hive fat i de rette personer for at få den ønskede information, så du kan komme videre med dine opgaver. Du kommer derfor til at få en vigtig og ansvarsfuld rolle hos virksomheden.

Eksempler på arbejdsopgaver:

  • Opdatering af klimaregnskab

  • Indsamle relevante data, med hjælp fra organisationen, med henblik på udarbejdelse af analyser.

  • Udarbejdelse af klimarapport

  • Analyse af produkter

  • Bidrage til udarbejdelsen af EDP (miljøvaredeklaration)

  • Forskellige ad hoc opgaver herunder deltagelse på klimakursus

Virksomheden

Virksomheden er en smede- og ingeniørvirksomhed som leverer alt i stål til byggeri, såsom værn, altaner og trapper. Virksomheden har eksisteret i over 120 år og er en familieejet virksomhed. Virksomheden leverer primært til bygge- og entreprisebranchen, og er omkring 40 ansatte med forskellige baggrunde inden for ingeniør- og smedefaget. 
Virksomheden er beliggende ved Aalborg Havn, hvor du vil få din daglige gang. Det er derfor nemt med transport via bus eller cykel. Du bliver en del af et professionelt miljø, hvor der er frihed under ansvar. Din nærmeste leder vil være virksomhedens projektchef, og du vil skulle arbejde sammen med en af virksomhedens projektledere, hvorfor der ikke vil være langt fra tanke til handling.


Vi ser frem til at høre fra dig

Vil du høre mere om studiejobbet?

Mette Marie Støttrup • 40 37 39 52 • mette@cand.dk

Klar til at finde meget mere end et studiejob? Kom i gang på 10 minutter

Som en del af Cand Academy kommer du i betragtning til studiejobs blandt 95.000 danske virksomheder.
Opret Studieprofil